Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 30. oktober har udvalget efter ønske fra Katrine Robsøe (RV) stillet mig
følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 33
Vil ministeren oplyse, om det i sidste ende er Uddannelses- og Forskningsministe-
riets departementschef som skal afgøre potentielle uenigheder i kandidatudvalget
mellem f.eks. de forskellige universiteter eller mellem universiteter, studerende og
Uddannelses- og Forskningsministeriet?
Svar
Det er min forventning, at Kandidatudvalget i sit arbejde vil søge at løse eventuelle
uenigheder igennem en konstruktiv dialog og tage hensyn til de forskellige syns-
punkter som medlemmerne i udvalget måtte have.
Ifølge kommissoriet for Kandidatudvalget er Uddannelses- og Forskningsministeri-
ets departementschef formand for Kandidatudvalget. Det følger af kommissoriet,
at kompetencen til at træffe beslutning om den endelige afrapportering ligger hos
formanden i tilfælde af uenighed i udvalget.
Der er ikke lagt op til, at udvalgets formand i øvrigt skal træffe beslutning om po-
tentielle uenigheder mellem medlemmer af udvalget i de løbende drøftelser.
Det er min forventning, at udvalgets afrapportering vil afspejle de overvejelser,
som udvalget har gjort sig, herunder de eventuelle uenigheder der måtte være i
udvalget.
Efter udvalget har afleveret sin afrapportering, fremlægges afrapporteringen for
forligspartierne. Herefter følger den videre implementering af reformen.
27. november 2023
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
437051
Med venlig hilsen
Christina Egelund
Side 1/1