UFU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 323: MFU spm. om ministeren forstår, hvis der blandt nogle iagttagere kan være en opfattelse af, at afviklingen af Landsarkivet – fra 2002 Rigsarkivet – i Aabenraa er bevidst planlagt til at ske i små bidder

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2023-24
UFU Alm.del
Offentligt

-- AKT 162131 -- BILAG 3 -- [ Svar - S 826 ] --

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2023-24

UFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 323

Offentligt

Kulturministeren

Folketingets Lovsekretariat

Christiansborg

1240 København K

Kulturministeriet

Nybrogade 2

1203 København K

Tlf

: 33 92 33 70

E-mail : [email protected]

Web

: www.kum.dk

[Dato

–

udfyldes af MS]

Folketingsmedlem Karina Lorentzen (SF) har 15. april 2024 stillet mig følgende spørgs-

mål nr. 826, som jeg hermed besvarer.

Spørgsmål:

Er ministeren enig i, at den sønderjyske historie er vigtig, og at den bør bevares i lands-

delen?

Svar:

Ja. Det er jeg enig med ordføreren i.

Med venlig hilsen

Jakob Engel-Schmidt

Dok. nr. 162131

UFU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 323: MFU spm. om ministeren forstår, hvis der blandt nogle iagttagere kan være en opfattelse af, at afviklingen af Landsarkivet – fra 2002 Rigsarkivet – i Aabenraa er bevidst planlagt til at ske i små bidder

-- AKT 162131 -- BILAG 4 -- [ Svar - S 827 ] --

Kulturministeren

Folketingets Lovsekretariat

Christiansborg

1240 København K

Kulturministeriet

Nybrogade 2

1203 København K

Tlf

: 33 92 33 70

E-mail : [email protected]

Web

: www.kum.dk

[Dato

–

udfyldes af MS]

Folketingsmedlem Karina Lorentzen (SF) har 15. april 2024 stillet mig følgende

spørgsmål nr. 827, som jeg hermed besvarer.

Spørgsmål:

Hvad er ministerens holdning til, at en forskerstilling tilsyneladende flyttes ud af Rigs-

arkivets afdeling i Aabenraa?

Svar:

Rigsarkivet har oplyst til mig, at der ikke nedlægges en forskerstilling ved Rigsarkivets

afdeling i Aabenraa.

Med venlig hilsen

Jakob Engel-Schmidt

Dok. nr. 162131

-- AKT 162131 -- BILAG 5 -- [ Kronik bragt 15/4 (Berlingske) ] --

Rigsarkivet giver kniven til Sønderjylland

I al ubemærkethed er Rigsarkivet i færd med at afvikle en central kulturinstitution

med rødder tilbage til Genforeningen. Det er endnu et kapitel i historien om

centralisering.

Christian Egander Skov

Sønderjyllands historie har en særlig egenskab. Derfor har vi en særlig forpligtelse på den. Den

forpligtelse er vi nu ved at vende ryggen.

Overraskende er det den institution, der skal varetage vores fælles hukommelse, nemlig Rigsarkivet,

som har slået tonen an med en centralisering, der mest af alt ligner begyndelsen på en kalkuleret

afvikling af arkivvæsenet i Sønderjylland.

I Aabenraa ligger det, der indtil sidste bølge af centraliseringer i det daværende Statens Arkiver hed

Landsarkivet. Nu hedder det Rigsarkivet, Aabenraa og er blevet et meget lille hjørne i en meget stor

butik.

Jeg talte for nylig med nogle bekendte i det sønderjyske lokalhistoriske miljø. Det var en nydelig

historie:

Onde tunger ville vide, at det lille arkiv centralt i Rigsarkivet opfattes som en blindtarm, der helst

skal opereres væk. Første trin i operationen var netop nedlæggelsen af arkivet som selvstændig

enhed. Det førte i 2002 til skarpe protester fra såvel befolkning, som lokal- og folketingspolitikere.

Det reddede arkivet, men kun lige netop. Læsesalen er næsten permanent lukket for offentligheden.

Nu har Rigsarkivet iværksat næste trin. En række stillinger flyttes til andre enheder. Mest alvorligt

er det, at arkivet i Aabenraa ser ud til at miste en af sine kun to forskerstillinger.

Da en seniorforsker for nylig gik på pension, var forventningen at stillingen ville blive opslået i

Aabenraa. Det er ikke sket. Tilbage sidder én seniorforsker. Han er 64. Om føje år … Ja, gæt selv.

Med kun én fastansat forsker er der alligevel ikke et forskningsmiljø, vil argumentet vel lyde til den

tid. Desuden er Aabenraa jo så langt væk.

Det er død ved salamimetode.

Hvorfor besvære denne avis’ læsere, der for det meste er bosat i hovedstadsområdet, med dette?

Jo, på grund af Sønderjyllands særlige status i vores fælles historie.

Det er naturligvis sådan, at alle landsdele og lokalområder i Danmark har deres

historie. Mange steder er der også en stærk lokal bevidsthed. Ja, og så er der egnsretterne. De er

også alle steder og dækker næsten altid over »svinekød på en anden måde«. Gerne med kål ellers

med kartofler, hvis det skal være moderne.

Men med Sønderjylland er det alligevel specielt. Det særlige er ikke kun, at der er forholdsvis

meget af denne lokale bevidsthed bundet op på dialekten, maden, traditionerne – og naturligvis

afstanden til hovedstaden fysisk, kulturelt og økonomisk.

Det var det sidste forhold, der i 2015 farvede Sønderjylland DF-gult. Det er netop afstanden og den

klare erkendelse af, at man står på den gale side af en bevægelse i retning af stadigt mere

centralisering, som betyder fremgang til Danmarksdemokraterne ikke bare i Sønderjylland, men i

hele den såkaldte udkant.

Det særlige ved Sønderjyllands historie er dog ikke afstand men tilknytning. Den er

danmarkshistorie i allerhøjeste grad.

Da jeg for nogle år siden havde en kortere

tjans på en lokal højskole, fortalte højskoleforstanden med sædvanlig iver, at Sønderjyllands

historie jo netop var Danmarks historie.

Her ramte alting først og hårdest. Her kom det nye først. Her kom tyskerne. Her startede Europa.

Intet sted var mere dansk end Sønderjylland – og Hovedstaden.

Efter Genforeningen i 1920 var der en klar forståelse for grænselandets betydning. Det betød, at der

blev opbygget nationale kulturinstitutioner, herunder et landsbibliotek og et landsarkiv i Aabenraa.

Engang turde man endda drømme om et universitet.

Historien og ånden var afgørende. Ikke bare for Sønderjylland, men for Danmark. Sådan er det ikke

længere.

Universitetet blev lagt i Roskilde. Tættere på marxisternes københavnske reder. Landsbiblioteket

blev afviklet i begyndelsen af 00erne. Landsarkivet er en skygge af sig selv. Og nu fortoner skyggen

sig.

Sønderjylland var et nationalt udviklingsområde. Nu vil centralisterne gøre det til et perifert

afviklingsområde. Det hele med politisk velsignelse.

Tænk. Det er ikke mere end tre-fire år siden, at hele landet fejrede Sønderjyllands Genforening med

Danmark. Nationens øjne hvilede på landsdelens historie, som blev fremhævet både her og der.

Ved det store Genforeningsarrangement i Sønderborg deltog ikke alene Dronningen, men også den

tyske forbundspræsident og selveste statsminister Mette Frederiksen.

Hun sagde ved den lejlighed: »Når vi hylder fortiden, så hylder vi også nutiden og fremtiden. Det er

ikke alene historien, der er noget særligt. Grænselandet, som vi kender det i dag, er helt

enestående.«

Sandt. Og så er hun endda fra Nordjylland. Der er åbenbart løbet meget vand i åen siden dengang.

Genforeningsjubilæet er overstået. Skåltalerne glemt. Afviklingen fortsætter planmæssigt.

Christian Egander Skov er ph.d., forfatter til bogen »Borgerlig krise«, konsulent ved Tænketanken

Prospekt og redaktør på Årsskriftet Critique