Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 25. juni 2024 har udvalget efter ønske fra Sandra Elisabeth Skalvig (LA)
stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 312
Vil ministeren redegøre for, hvordan et objektivt kriterium defineres i § 16, stk. 2, i
Bekendtgørelse om adgang til universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (BEK
nr. 51 af 14. januar 2024), herunder komme med eksempler på hvilke kriterier, der
kan anses som værende hhv. objektive og ikke-objektive?
Svar
Der er til besvarelse af spørgsmålet indhentet bidrag fra Uddannelses- og Forsk-
ningsstyrelsen, som administrerer reglerne fastsat i bekendtgørelse om adgang til
universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
har oplyst følgende, som jeg henholder mig til:
Et objektivt kriterium er baseret på et faktuelt grundlag, hvis udstrækning og an-
vendelse kan fastslås entydigt. Ikke-objektive kriterier kan dog også være saglige
og relevante, men de er karakteriseret ved at omfatte en højere grad af vurdering.
De kan i så fald, jf. § 16 stk. 2, i adgangsbekendtgørelsen for universitetsuddan-
nelser anvendes i udvælgelsen, hvis der er tale om faglige kriterier.
Institutionernes mulighed for at anvende objektive kriterier i udvælgelsen af ansø-
gere i kvote 2 betyder, at de kan fastsætte faste standarder til sammenligning af
ansøgere, som i så lille udstrækning som muligt er præget af subjektive holdninger
og værdier.
Eksempler på objektive kriterier er karakterer, resultater fra test og tidsmæssig
udstrækning af erhvervserfaring, herunder timetal.
Eksempler på ikke-objektive kriterier er ansøgers skriftlige formidlingsevne, opta-
gelsessamtale, motiveret ansøgning og relevans af erhvervserfaring i forhold til
den søgte uddannelse.
19. august 2024
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
501049
Side 1/2