Uddannelses- og Forskningsudvalget 2023-24
UFU Alm.del
Offentligt
2896411_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 25. juni 2024 har udvalget efter ønske fra Sandra Elisabeth Skalvig (LA)
stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 311
Vil ministeren redegøre for, om det strider imod gældende lovgivning, hvis en vide-
regående uddannelsesinstitution ved kvote 2-optaget f.eks. udvælger en ansøger
med et karaktergennemsnit på 9 fra Næstved Gymnasium over en ansøger med
samme karaktergennemsnit fra Nærum Gymnasium ud fra et ønske om flere stu-
derende fra særlige geografiske regioner?
Svar
Der er til besvarelse af spørgsmålet indhentet bidrag fra Uddannelses- og Forsk-
ningsstyrelsen, som administrerer reglerne fastsat i adgangsbekendtgørelserne til
de videregående uddannelser. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har oplyst
følgende, som jeg henholder mig til:
Prioritering af ansøgere i kvote 2 omfatter kun de ansøgere, der er kvalificerede til
optagelse, dvs. ansøgere, der opfylder alle de faglige adgangskrav, og som ville
blive optaget på uddannelsen, hvis der var studiepladser nok. Formålet med kvote
2 er således at give kvalificerede ansøgere mulighed for at blive bedømt på et
andet grundlag end karaktergennemsnit, som er eneste kriterium i kvote 1.
Rangering af ansøgere i kvote 2 skal bero på en konkret vurdering ud fra alle de
kriterier, som den enkelte institution har fastsat. En konkret vurdering forudsætter,
at der er flere forskellige kriterier. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen vurderer,
at et vurderingsgrundlag bestående alene af karaktergennemsnit og den geografi-
ske beliggenhed af ansøgers gymnasium ville være i strid med gældende regler,
idet vurderingsgrundlaget er for smalt til, at det vil være muligt for institutionen at
differentiere effektivt mellem ansøgerne.
Desuden vurderes det, at den geografiske beliggenhed af gymnasiet ikke er et
relevant kriterium, som kan indgå i vurderingen. En ansøgers opnåede karakterer
skal derfor sammenlignes med alle øvrige ansøgeres karakterer opnået i deres
adgangsgivende uddannelse. Karakterer givet på de danske gymnasiale uddan-
nelser er endvidere kvalitetssikret på nationalt niveau. Der er derfor ikke grundlag
for at skelne imellem karakterer, som er givet i f.eks. hhv. Nærum og Næstved.
19. august 2024
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
501049
Side 1/2
UFU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om det strider imod gældende lovgivning, hvis en videregående uddannelsesinstitution ved kvote 2-optaget f.eks. udvælger en ansøger med et karaktergennemsnit på 9 fra Næstved Gymnasium over en ansøger med samme karaktergennemsnit fra Nærum Gymnasium ud fra et ønske om flere studerende fra særlige geografiske regioner
2896411_0002.png
Det vurderes endvidere, at en evt. inddragelse af gymnasiets geografiske place-
ring i vurderingen i kvote 2 vil være i strid med ligebehandlingsprincippet, eftersom
at unge må have en rimelig forventning om at kunne bo hjemme hos deres foræl-
dre, imens de går på en ungdomsuddannelse, og det dermed bliver forældrenes
valg af bopæl, som får indvirkning på den potentielle ansøgers muligheder for at
kvalificere sig til optagelse i kvote 2. Derfor vurderes kriteriet til ikke at være opnå-
eligt for alle ansøgere, og dermed årsag til forskelsbehandling, såfremt det måtte
bruges som udvælgelseskriterium i kvote 2.
Med venlig hilsen
Christina Egelund
Side 2/2