Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 25. juni har udvalget efter ønske fra Sandra Elisabeth Skalvig (LA) stillet
mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 309
Vil ministeren redegøre for, hvordan ministeren vil tiltrække flere studerende til
læreruddannelsen i Skive? Der henvises til nyheden ”VIA University College vil
samle læreruddannelserne i Skive, Nørre Nissum og Holstebro” bragt på
www.via.dk den 9. april 2024, og til talen ”Statsministerens
tale ved Folketingets
afslutningsdebat den 29. maj 2024” bragt på www.stm.dk den 29. maj 2024.
Svar
Regeringen er optaget af at sikre, at flere unge vælger en professionsuddannelse,
så vi fremover har tilstrækkeligt med dygtige medarbejdere inden for bl.a. vel-
færdsfagene i hele landet. Vi er derfor på vej med en reform af de professions- og
erhvervsrettede uddannelser, hvor vi bl.a. vil se på vejene ind, opbygning af og
indholdet i disse uddannelser. Det er nødvendigt, hvis vi skal have vendt den fal-
dende søgning til mange af uddannelserne i hele landet.
Som led i at imødekomme rekrutteringsudfordringerne på flere professionsuddan-
nelser har regeringen derudover, med en justering af den politiske aftale om
Flere
og bedre uddannelser i hele Danmark,
tildelt professionshøjskolerne 30 mio. kr.,
så de kan gennemføre målrettede rekrutteringsindsatser ift. at tiltrække flere stu-
derende til uddannelserne på velfærdsområdet. Herudover har den politiske aftale
været med til generelt at forbedre de økonomiske vilkår for uddannelser uden for
de store byer, så de bliver mere attraktive for kommende studerende.
Konkret i forhold til rekrutteringsudfordringerne for læreruddannelsen i Skive hæf-
ter jeg mig ved, at VIA University College har oplyst, at de arbejder på nogle initia-
tiver, bl.a. i dialog med de omkringliggende kommuner, der skal få flere studeren-
de til at søge ind på uddannelsen.
24. juli 2024
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
499274
Med venlig hilsen
Christina Egelund
Side 1/1