Uddannelses- og Forskningsudvalget 2023-24
UFU Alm.del
Offentligt
2775641_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 10. oktober 2023 har udvalget efter ønske fra Alex Ahrendtsen (DF) stillet
mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 3
Vil ministeren tilkendegive sin holdning til, hvorvidt Det Grønne Forskernetværk er
et udtryk for en politisering af forskningen, samt hvorvidt sådan et initiativ kan føre
til interessekonflikter og påvirke forskernes objektivitet og troværdighed, herunder
om de kan overholde principperne for god forskningskommunikation?
Svar
6. november 2023
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Både forskere og institutioner har sammen et vigtigt ansvar for at værne om forsk-
ningens troværdighed - blandt andet ved at sikre, at forskningen udføres efter en
ansvarlig forskningspraksis. Det er min klare forventning, at der både på forsk-
ningsinstitutionerne og blandt forskere er et stærkt fokus på vigtigheden af at
skelne mellem egne politiske holdninger på den ene side og de konklusioner, der
drages på baggrund af den udførte forskning, på den anden side.
For så vidt angår interessekonflikter fremgår det af
Den danske kodeks for integri-
tet i forskning
fra 2014, at
”forskerne er ansvarlige for at oplyse om alle interesse-
konflikter i relation til den forskning, de er involveret i.”
Det fremgår af
Kodeksen,
som alle universiteter har tilsluttet sig, at institutionerne er ansvarlige for at sikre,
at eventuelle interessekonflikter bliver håndteret korrekt.
Hvis der sker brud på ansvarlig forskningspraksis, herunder principperne i
Kodeks,
følger det af lov om videnskabelig uredelighed mv., som blev vedtaget i 2017 med
opbakning fra alle Folketingets daværende partier, at det er forskningsinstitutio-
nerne, som behandler sådanne tilfælde.
For så vidt angår Danske Universiteters
Principper for god forskningskommunika-
tion
fremgår det af principperne, at god forskningskommunikation bør understøttes
af universiteterne, blandt andet ved at tilbyde træning og vejledning.
Jeg henviser i øvrigt for så vidt angår spørgsmål om en eventuel politisering af
forskningen til min besvarelse af UFU alm. del spørgsmål 1.
Ref.-nr.
431424
Side 1/2
UFU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om ministerens holdning til, hvorvidt Det Grønne Forskernetværk er et udtryk for en politisering af forskningen
2775641_0002.png
Med venlig hilsen
Christina Egelund
Side 2/2