Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 24. april 2024 har udvalget efter ønske fra Katrine Robsøe (RV) stillet mig
følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 272
Vil regeringen fordele eventuelt ledige pladser på et universitet til andre universite-
ter fra næste år, når sektordimensioneringen er indfaset, og i givet fald hvordan og
ud fra hvilke hensyn?
Svar
Forligskredsen har besluttet at udmønte sektordimensioneringen på institutionsni-
veau. Det betyder, at det er det enkelte universitet, der fordeler dimensioneringen
på egne uddannelser. Det er forventningen, at universiteterne vil fordele pladserne
på deres uddannelser på en måde, så ledige pladser som udgangspunkt undgås.
Det understøttes af, at universiteterne i den koordinerede tilmelding har mulighed
for at opjustere antallet af udbudte pladser på de enkelte uddannelser efter, at uni-
versiteterne har modtaget ansøgningerne fra sommerens optagsrunde. Hvis der
viser sig at være pladser, der ikke bliver fyldt op på nogle af universiteternes ud-
dannelser, kan universiteterne således
–
med afsæt i et overblik over ansøgnin-
gerne til universitetets uddannelser
–
opjustere antallet af pladser på uddannelser,
som har fået et overskud af kvalificerede ansøgere. Universiteternes mulighed for
at gøre dette understøttes bl.a. af, at ansøgerne kan tilkendegive op til otte priori-
teter i deres ansøgninger.
Derudover har universiteterne mulighed for at optage studerende på udbud med
ledige pladser i forbindelse med efteroptaget.
Uddannelses- og Forskningsministeriet vil naturligvis løbende følge udviklingen på
området. Hvis der viser sig at være udfordringer med ledige pladser, der ikke bli-
ver fyldt op, vil problemstillingen kunne drøftes i forligskredsen.
21. maj 2024
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
481526
Side 1/2