Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 24. april 2024 har udvalget efter ønske fra Katrine Robsøe (RV) stillet mig
følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 271
Har ministeren oplyst partierne bag universitetsaftalen om, at lukning af universi-
tetspladser (sektordimensionering) ikke nødvendigvis vil medføre tilsvarende flere
optagne på erhvervsuddannelserne eller velfærdsuddannelserne (lærer, pæda-
gog, sygeplejerske og socialrådgiver)?
Svar
Regeringen og de øvrige forligspartier bag
Aftale om rammerne for Reform af uni-
versitetsuddannelserne i Danmark
har både i forbindelse med aftaleindgåelse og i
forbindelse med udmøntningen af sektordimensioneringen drøftet konsekvenserne
af initiativet vedr. sektordimensionering af universiteterne.
I den forbindelse har Uddannelses- og Forskningsministeriet overordnet vurderet,
at indførsel af sektordimensionering alt andet lige vil medføre en øget søgning
mod professionsbacheloruddannelserne, herunder de fire store velfærdsuddannel-
ser. Denne vurdering bunder i, at de uddannelsessøgende forventeligt vil søge en
anden videregående uddannelse, når deres mulighed for en akademisk bachelor
begrænses, samt at de fire nævnte uddannelser udgør knap halvdelen af tilgan-
gen på professionsbacheloruddannelserne.
Forligspartierne har i foråret 2024 drøftet, i hvilket omfang det er muligt at fordele
sektordimensioneringen på en måde, så effekten af sektordimensioneringen mål-
rettes de fire store professionsbacheloruddannelser på velfærdsområdet.
Uddannelses- og Forskningsministeriet har i den forbindelse (på baggrund af det
faglige arbejde i Kandidatudvalget) vurderet, at der ikke findes et tilstrækkeligt ro-
bust grundlag til at kunne lade fordelingen af sektordimensioneringen basere sig
herpå, herunder fordi der generelt må forventes en større ændring i søgemøn-
strene som følge af universitetsreformen, hvilket betyder, at billedet kan se ander-
ledes ud, efter sektordimensioneringen er indført. Forligspartierne er bekendt med
denne vurdering.
21. maj 2024
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
481526
Side 1/2