Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 30. oktober har udvalget efter ønske fra Katrine Robsøe (RV) stillet mig
følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 25
Kan ministeren bekræfte, at andelen af engelsksprogede uddannelsespladser på
universiteterne øges med ”Aftale om rammerne for Reform af universitetsuddan-
nelserne i Danmark” af 27. juni 2023, og at andelen af dansksprogede pladser re-
duceres, så der alt andet lige kan forventes flere engelsksprogede studerende og
færre dansksprogede studerende på universiteterne fremover? Endvidere bedes
oplyst, hvor stor en andel af de foreslåede engelsksprogede pladser på kandidat-
uddannelser og erhvervskandidatuddannelser regeringen har forudsat at være
henholdsvist 75 og 120 ECTS-point.
Svar
Med
Aftale om rammerne for reform af universitetsuddannelserne i Danmark
(2023)
er det besluttet, at universiteterne kan oprette 1.100 engelsksprogede ordi-
nære studiepladser hvert år i perioden 2024-2028 og 2.500 ordinære studieplad-
ser årligt fra 2029. Det er lagt til grund, at de ekstra studiepladser er på kandidat-
uddannelserne.
Det er ikke muligt at give et præcist skøn for fordelingen mellem danske og en-
gelsksprogede studerende på universiteterne fremover. Det skyldes bl.a., at dan-
ske studerende også bliver optaget på engelsksprogede uddannelser, og at der
med aftalen ikke er fastsat en maksimal tilgang af studerende til kandidatuddan-
nelserne generelt, som det er tilfældet for de akademiske bacheloruddannelser,
men der alene er fastsat et loft over antallet af kandidatuddannelsespladser ud-
budt på 120 ECTS eller derover.
I de beregninger, der er lagt til grund for aftalen, er det forudsat, at 30 pct. af de
ekstra engelsksprogede ordinære studiepladser er på heltidskandidatuddannelser
på 75 ECTS og 70 pct. på heltidskandidatuddannelser på 120 ECTS. Hertil kom-
mer en ambition om, at op mod halvdelen af de nye erhvervskandidatuddannel-
sespladser optages af internationale studerende.
27. november 2023
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
437051
Side 1/2