Uddannelses- og Forskningsudvalget 2023-24
UFU Alm.del
Offentligt
2845460_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 4. marts 2024 har udvalget efter ønske fra Katrine Robsøe (RV) stillet mig
følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 240
Er ministeren enig i, at mange studerende i dag har en relativ høj samlet arbejds-
belastning i forhold til de 37 timer om ugen, som gælder for de fleste lønmodta-
gere på fuld tid, og mener ministeren, at det vil være uproblematisk at kræve en
væsentligt højere arbejdsindsats for kandidatstuderende fremover?
Svar
På en kandidatuddannelse på 120 ECTS er der forudsat en arbejdsbelastning på
60 ECTS pr. studieår svarende til mellem 1.500-1.800 timer pr. studieår.
Den forudsatte arbejdsbelastning svarer til en gennemsnitlig arbejdstid i studiemå-
nederne på 36-44 timer, hvis det lægges til grund, at der er en studietid på 9,5 må-
neder, jf. regneeksempel i tidligere fremsendt svar på spørgsmål nr. 246 (folke-
tingsåret 2022-2023, 2. samling). Er studietiden længere, f.eks. 10 måneder, redu-
ceres den forudsatte gennemsnitlige arbejdstid tilsvarende. For den studerende er
der således ikke tale om en høj arbejdsbelastning sammenlignet med de fleste
lønmodtagere.
Når nogle studerende rapporterer om højere timetalsbelastninger på studiet end
normen for en almindelig lønmodtager, hænger det ofte sammen med, at stude-
rende typisk har længere ferier og derfor forudsættes at arbejde mere ugentligt.
Derudover vælger en del studerende at have et studiejob, som tilrettelægges, så
det passer med eksaminer mv. Det indebærer, at nogle studerende i perioder af
deres studieliv har en højere arbejdsbelastning end de fleste lønmodtagere.
Generelt mener jeg, det skal være op til den studerende at tilrettelægge sin tid.
Derfor mener jeg heller ikke det udgør et problem, hvis studerende i perioder væl-
ger at arbejde mere end gennemsnittet for en lønmodtager.
Med
Aftale om rammerne for Reform af universitetsuddannelserne i Danmark
er
det aftalt, at der fremover skal udbydes nye typer af kandidatuddannelser på 75
ECTS og nye og fleksible erhvervskandidatuddannelser.
3. april 2024
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
470599
Side 1/2
 UFU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 240: Spm. om ministeren er enig i, at mange studerende i dag har en relativ høj samlet arbejdsbelastning i forhold til de 37 timer om ugen, som gælder for de fleste lønmodtagere på fuld tid
2845460_0002.png
Som førnævnte svar på spørgsmål 246 viser, er der med den nye kandidatuddan-
nelse på 75 ECTS lagt til grund i den politiske aftale, at antallet af ECTS øges, og
at den forudsatte studietid
–
og dermed den forventede arbejdsbelastning
–
tilsva-
rende stiger. For en kandidatuddannelse på 75 ECTS vil arbejdsbelastningen så-
ledes svare til 1.875-2.250 timer, mens uddannelsen er forudsat at vare ca. 12
måneder.
Udgangspunktet for den politiske aftale er således, at de nye kandidatuddannelser
på 75 ECTS tilrettelægges over to semestre med hver 30 ECTS
–
med helt
samme studiebelastning som i dag
–
og afsluttes med en stor afsluttende opgave
på 15 ECTS hen over sommeren. Der er ikke tale om at øge antallet af ECTS i
den semesterstruktur, der findes i dag.
Idet en kandidatuddannelse på hhv. 120 og 75 ECTS er forudsat at vare et for-
skelligt antal studiemåneder, vil det ikke være retvisende at sammenligne studie-
tidsbelastningen i løbet af et kalenderår.
Om det fremover kan give mening at tilrettelægge kandidatuddannelser, hvor der
er en lavere eller højere timebelastning, kan jeg ikke forholde mig til på nuvæ-
rende tidspunkt. Det mener jeg må afhænge af en række forhold, herunder den
konkrete tilrettelæggelse af uddannelsen samt i hvilket omfang, at der eksempel-
vis er tale om et tilvalg for den studerende.
Med venlig hilsen
Christina Egelund
Side 2/2