Uddannelses- og Forskningsudvalget 2023-24
UFU Alm.del
Offentligt
2788035_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 30. oktober har udvalget efter ønske fra Katrine Robsøe (RV) stillet mig
følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 24
Vil ministeren redegøre for 1) antal ordinære studiepladser (opdelt på BA/KA), der
i 2032 skæres væk som følge af kandidatdimensionering og sektordimensionering,
og 2) antal ordinære engelsksprogede studiepladser, der oprettes som forudsat i
”Aftale om rammerne for Reform af universitetsuddannelserne i Danmark” af 27.
juni 2023? Ministeren bedes desuden forholde sig til sammenhængen mellem an-
tallet af pladser, der henholdsvis lukkes og oprettes, herunder hvor mange
flere/færre pladser der netto skæres væk/oprettes i alt og inden for hver type, og
hvordan dette styres.
Svar
Indledningsvist bemærkes det, at den konkrete implementering af aftalen, herun-
der i forhold til omlægning, oprettelse og lukning af nye uddannelsespladser, af-
venter Kandidatudvalgets afrapportering. Kandidatudvalget afrapporterer i oktober
2024, og det vil herefter være op til universiteterne at implementere aftalen.
Uddannelses- og Forskningsministeriet arbejder sideløbende med input fra Kandi-
datudvalget med at udvikle en model for styringen af tilgangen til de forskellige ty-
per af uddannelser, som tager de relevante hensyn skitseret i aftalen og kommis-
soriet for Kandidatudvalget. Det bemærkes, at ministeriets styring forventeligt vil
basere sig på tilgangen af studerende og ikke antallet af studiepladser.
Spørgsmålet om ændringer i antallet af studiepladser/tilgangen af studerende som
følge af aftalen er beskrevet nedenfor.
Ad 1) Ordinære studiepladser på bachelor- og kandidatuddannelser
Med
Aftale om rammerne for reform af universitetsuddannelserne i Danmark
(2023)
er det besluttet at tilpasse optaget på universiteternes akademiske bache-
loruddannelser for at skabe en bedre balance mellem optaget på de forskellige ty-
per af videregående uddannelser. Det årlige optag på de akademiske bachelorud-
dannelser vil blive reduceret fra 2025 i forhold til en baseline, der fastsættes til den
gennemsnitlige tilgang i perioden 2018-2022. Den maksimale tilgang vil i 2025 og
27. november 2023
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
437051
Side 1/2
UFU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 24: Spm. om at redegøre for 1) antal ordinære studiepladser (opdelt på BA/KA), der i 2032 skæres væk som følge af kandidatdimensionering og sektordimensionering, og 2) antal ordinære engelsksprogede studiepladser, der oprettes som forudsat i Aftale om rammerne for Reform af universitetsuddannelserne i Danmark af 27. juni 2023
2788035_0002.png
hvert femte år herefter blive tilpasset, så antallet af uddannelsespladser følger ud-
viklingen i antallet af unge.
Jævnfør UFU alm. del spørgsmål 202 (folketingsår 2022-23, 2. samling) forventes
tilpasningen af optaget på de akademiske bacheloruddannelser at betyde, at an-
tallet af studerende på de akademiske bacheloruddannelser i 2032 vil være ca.
1.700 lavere end, hvis der ikke var foretaget en tilpasning af optaget. Ændringen
er opgjort på baggrund af en fremskrivning og er derfor forbundet med væsentlig
usikkerhed.
Der er med aftalen ikke fastsat en maksimal tilgang af studerende til kandidatud-
dannelserne generelt, som det er tilfældet for de akademiske bacheloruddannel-
ser, men der er fastsat en maksimal tilgang til kandidatuddannelsespladser udbudt
på 120 ECTS eller derover på 70 pct. i 2032.
Det forventes, at tilpasningen af optaget på de akademiske bacheloruddannelser
vil påvirke optaget på kandidatuddannelserne, men der er betydelig usikkerhed
om omfanget, da andre end akademiske bachelorer, f.eks. professionsbachelorer
og internationale studerende, også har mulighed for at blive optaget på en kandi-
datuddannelse.
Ad 2) Antal ordinære engelsksprogede studiepladser
Det er med aftalen besluttet, at universiteterne kan oprette 1.100 engelsksprogede
ordinære studiepladser hvert år i perioden 2024-2028 og 2.500 ordinære studie-
pladser årligt fra 2029.
Med venlig hilsen
Christina Egelund
Side 2/2