Uddannelses- og Forskningsudvalget 2023-24
UFU Alm.del
Offentligt
2843253_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 26. februar 2024 har udvalget efter ønske fra Sandra Elisabeth Skalvig
(LA) stillet mig følgende spørgsmål:
UFU alm. del spm. 227
Vil ministeren redegøre for, hvad det vil koste at oprette en særskilt
socialpædagoguddannelse?
Svar
Den nuværende pædagoguddannelse har tre specialiseringsretninger, hvoraf den
ene er indenfor social- og specialpædagogik. Såfremt det lægges til grund, at ud-
dannelsespladserne på den nuværende pædagoguddannelse dimensioneres til-
svarende det antal pladser, der oprettes på en særskilt socialpædagoguddan-
nelse, vil antallet af uddannelsespladser på det pædagogiske område være det
samme som i dag.
En særskilt socialpædagogisk uddannelse kan desuden forudsættes som ud-
gangspunkt at have samme takster som den eksisterende pædagoguddannelse.
Hvorvidt taksterne skal være anderledes for en socialpædagogisk uddannelse er
en politisk prioritering, og dermed vil det være en politisk beslutning, hvorvidt der i
givet fald skal være tilskudsmæssig forskel mellem de to uddannelser.
Såfremt både uddannelsestakster og uddannelsespladser ikke afviger fra det nu-
værende på pædagoguddannelsen, vil oprettelsen af en særskilt socialpædagog-
uddannelse som udgangspunkt ikke skabe meromkostninger.
25. marts 2024
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
467679
Med venlig hilsen
Christina Egelund
Side 1/1