Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 8. februar 2024 har udvalget efter ønske fra Katrine Robsøe (RV) stillet
mig følgende spørgsmål:
UFU alm. del spm. 206
Vil ministeren underopdele tabellerne i svar på UFU alm. del
–
spørgsmål 8 i
forhold til SU-modtagernes uddannelsesniveauer med henblik på at rense effekten
af, at studerende med forældre med de højeste indkomster i højere grad vælger
lange videregående uddannelser?
Svar
De studerendes forældres indkomst sammenlignes med indkomsterne i befolknin-
gen, og indplaceres i fire lige store grupper. 1. kvartil er de 25 pct. laveste indkom-
ster i befolkningen, mens 4. kvartil er de 25 pct. højeste. Knap 60 pct. af SU-mod-
tagerne på videregående uddannelser, der afsluttede et studieforløb i 2021, har
forældre med indkomst i 3. eller 4. kvartil,
jf. tabel 1.
På tværs af videregående uddannelser gør 26 pct. af de studerende brug af SU
udover normeret tid eller det 6. SU-år. Studerende med forældreindkomster i 1. og
2. kvartil gør brug af SU udover normeret studietid i mindre grad end gennemsnit-
tet, hhv. 25 og 24 pct. Til sammenligning gør 31 pct. af studerende med forældre
med indkomster i 4. kvartil brug af SU udover normeret studietid.
Betragtes professionsbacheloruddannelser, akademiske bacheloruddannelser og
kandidatuddannelser særskilt, er andelen, der gør brug af SU udover normeret tid
eller det 6. SU-år, relativt ens på tværs af forældreindkomster. Dog er den højest
blandt studerende med forældreindkomster i 1. og 4. kvartil. På erhvervsakademi-
uddannelser er andelen højest blandt studerende med de laveste forældreindkom-
ster.
5. marts 2024
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
462870
Side 1/3