UFU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 195: Spm. om hvad effekten vil være på økonomien i universitetsreformen fra 2023

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2023-24
UFU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

I brev af 1. februar 2024 har udvalget efter ønske fra Katrine Robsøe (RV) stillet

mig følgende spørgsmål:

Alm. del spørgsmål 195

Hvad vil være effekten på økonomien i universitetsreformen fra 2023 (herunder

velstand, provenu og beskæftigelse i 2030, 2032 og varigt), hvis beskæftigelses-

kravene til studerende på erhvervskandidatuddannelserne ændres fra 25 timer til

20 timer om ugen?

Svar

Med

Aftale om rammerne for reform af universitetsuddannelserne i Danmark

(2023)

er forligspartierne enige om, at 30 pct. af det samlede kandidatuddannel-

seslandskab i 2032 skal udgøres af kandidatuddannelse på 75 ECTS, nye flek-

sible erhvervskandidatuddannelser og erhvervsrettede kandidatuddannelser med

virksomhedsforløb. Det er en fælles ambition for partierne, at 10 pct. af de kandi-

datstuderende skal optages på kandidatuddannelser på 75 ECTS, mens 20 pct.

skal optages på nye fleksible erhvervskandidatuddannelser eller erhvervsrettede

kandidatuddannelser med virksomhedsforløb.

Jævnfør besvarelse af UFU alm. del spm. 27 (folketingsår 2023-24) afhænger bru-

gen af erhvervskandidatordningen af, at studerende kan indgå forpligtende ansæt-

telsesaftaler med virksomheder, hvilket der ikke

på forhånd

kan stilles en garanti

for. Med udgangspunkt i de gældende regneprincipper kan der således ikke

på

forhånd

indregnes økonomiske virkninger på den offentlige saldo og den struktu-

relle beskæftigelse ved en justering af erhvervskandidatordningen, da det ikke er

muligt på forhånd at skønne over aktivitetsomfanget. Dette svarer beregnings-

mæssigt til samme tilgang, der blev lagt til grund ifm. etableringen og udvidelsen

af erhvervskandidatsordningen i 2017 og 2018.

Det er i forbindelse med reformen samlet set vurderet, at de politiske ambitioner

om, at 20 pct. af alle kandidatstuderende optages på de nye fleksible erhvervskan-

didatuddannelser ligger indenfor den aftalte reformøkonomi i

Aftale om rammerne

for reform af universitetsuddannelserne i Danmark (2023).

Det fremgår således af

aftalen, at reformøkonomien er baseret på, at såfremt de politiske ambitioner for

optaget på erhvervskandidatuddannelserne ikke opnås, vil et tilsvarende antal

3. april 2024

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

Tel. 3392 9700

www.ufm.dk

CVR-nr. 1680 5408

Ref.-nr.

461130

Side 1/2

UFU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 195: Spm. om hvad effekten vil være på økonomien i universitetsreformen fra 2023

kandidatuddannelser i stedet skulle udbydes som kandidatuddannelser på 75

ECTS.

En ændring i erhvervskandidatens beskæftigelseskrav på minimum 25 timer i gen-

nemsnit vil alt andet lige ikke have betydning for det direkte provenu, dvs. taxame-

terudgifter ifm. erhvervskandidatuddannelsen. Derimod vil en sænkelse af beskæf-

tigelseskravet

–

såfremt det medfører en reduktion i erhvervskandidaternes gen-

nemsnitlige beskæftigelse

–

medføre en negativ virkning på den strukturelle be-

skæftigelse, hvilket vil have en negativ virkning på den offentlige saldo og være

forbundet med et velstandstab.

Da det ikke på forhånd er muligt at skønne over aktivitetsomfanget på erhvervs-

kandidatuddannelserne,

jf. ovenfor,

er der udarbejdet et regneeksempel med af-

sæt i de politiske ambitioner til at illustrere de varige virkninger på den strukturelle

beskæftigelse, det indirekte provenu og velstanden. I regneeksemplet tages der

udgangspunkt i et scenarie, hvor studerende på erhvervskandidatuddannelser på

120 ECTS-point med en varighed på 3 år og 10 måneder sænker deres gennem-

snitlige beskæftigelse fra 25 timer om ugen til 20 timer om ugen som følge af det

lavere beskæftigelseskrav.

Samtidig tages udgangspunkt i, at det politiske ambitionsniveau fra

Aftale om ram-

merne for reform af universitetsuddannelserne i Danmark (2023)

indfries

–

dvs. at

20 pct. af alle kandidatstuderende optages på de nye erhvervskandidatuddannel-

ser. Dermed lægges til grund, at ca. 4.000 personer vil starte på en erhvervskandi-

datuddannelse årligt, og at deres gennemsnitlige beskæftigelsesomfang reduce-

res med fem timer om ugen under hele uddannelsen (3 år og 10 måneder).

En sænkelse af beskæftigelseskravet med fem timer om ugen vil med ovenstå-

ende antagelser sænke den strukturelle beskæftigelse med ca. 2.000 fuldtidsper-

soner, hvilket medfører et tab af indirekte provenu i omegnen af 0,3 mia. kr. og et

velstandstab målt ved strukturel BNP på ca. 1,6 mia. kr.

Det bemærkes, at det i regneeksemplet forudsættes, at samtlige studerende vil re-

ducere deres beskæftigelsesomfang med fem timer om ugen som følge af ændrin-

gen. En reduktion i beskæftigelsesomfanget

–

uanset størrelse

–

vil dog alt andet

lige reducere den strukturelle beskæftigelse og derigennem medføre en negativ

virkning på den offentlige saldo og på velstanden.

Det bemærkes samtidig, at den negative virkning på den strukturelle beskæfti-

gelse

–

og dermed den offentlige saldo og velstanden

–

ved at sænke beskæfti-

gelseskravet fra 25 timer kan reduceres eller neutraliseres, hvis der foretages

modgående justeringer af ordningen, f.eks. ved at varigheden af erhvervskandi-

datuddannelserne på 120 ECTS tilsvarende reduceres.

Med venlig hilsen

Christina Egelund

Side 2/2