UFU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 194: Spm. om hvad effekten skønnes at være på økonomien i universitetsreformen fra 2023

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2023-24
UFU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

I brev af 1. februar 2024 har udvalget efter ønske fra Katrine Robsøe (RV) stillet

mig følgende spørgsmål:

Alm. del spørgsmål 194

Hvad skønnes effekten at være på økonomien i universitetsreformen fra 2023

(herunder velstand, provenu og beskæftigelse i 2030, 2032 og varigt), hvis de

planlagte korte kandidatuddannelser på 75 ects i stedet får et omfang på 60 ects

og tilrettelægges så de afsluttes efter 1,0 studieår, og så de relevante videreud-

dannelsesmuligheder, der ligger i reformen, tilsvarende øges med 15 ects?

Svar

Jævnfør besvarelsen af UFU alm. del spm. 192 er aftalepartierne med

Aftale om

rammerne for Reform af universitetsuddannelserne i Danmark (2023)

enige om, at

der fremover skal udbydes nye typer af kandidatuddannelser på 75 ECTS, nye og

fleksible erhvervskandidatuddannelser samt erhvervsrettede kandidatuddannelser

med virksomhedsforløb. De nye typer af kandidatuddannelser indfases gradvist,

så de udgør hhv. 20 pct. af uddannelsespladserne i 2028, 25 pct. af uddannelses-

pladserne i 2030 og 30 pct. af uddannelsespladserne i 2032.

Det bemærkes, at der allerede i dag udbydes akademiske overbygningsuddannel-

ser på 60 ECTS.

På baggrund af det beskrevne scenarium er det beregningsmæssigt lagt til grund,

at kandidatuddannelserne på 60 ECTS indfases med samme profil som kandidat-

uddannelser på 75 ECTS ifm. aftalen. Det skal bemærkes, at der i beregningerne

ikke er ændret på forudsætningerne for de øvrige reformelementer fra aftalen,

som påvirker provenu, strukturel beskæftigelse og velstand, herunder bl.a. reduk-

tion i tilgangen til de akademiske bacheloruddannelser, tidligere færdiggørelse af

kandidatuddannelserne, øget tilgang af internationale studerende og udmøntning

af ramme til bedre kvalitet i uddannelse afsat med

Aftale om en ny reformpakke

for dansk økonomi fra 2022.

Den varige virkning antages at kunne afspejles ved

virkningen i 2075, hvor omlægningen er fuldt indfaset.

Det lægges til grund i beregningerne af de nye kandidatuddannelser på 60 ECTS,

at uddannelsen er tilrettelagt over ca. 10 måneder (dvs. et studieår), og at kandi-

21. marts 2024

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

Tel. 3392 9700

www.ufm.dk

CVR-nr. 1680 5408

Ref.-nr.

461130

Side 1/4

UFU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 194: Spm. om hvad effekten skønnes at være på økonomien i universitetsreformen fra 2023

datuddannelserne på 60 ECTS vil udløse et forhøjet taxameter. Dog vil taxamete-

ret være lavere end på kandidatuddannelserne på 75 ECTS som følge af en la-

vere ECTS-belastning.

For så vidt angår kandidaternes muligheder for efter- og videreuddannelse lægges

det beregningsmæssigt til grund, at andelen af dimittender fra kandidatuddannel-

ser på 60 ECTS, der gør brug af de nye muligheder for efter- og videreuddan-

nelse, er uændret ift., når kandidatuddannelse er 75 ECTS. Aktiviteten på efter- og

videreuddannelse ved kandidatuddannelser på 60 ECTS i stedet for 75 ECTS vur-

deres således udelukkende at have betydning for det gennemsnitlige ECTS-om-

fang, som dimittender tager ifm. efter- og videreuddannelse.

Det skal bemærkes, at den forudsatte adfærd har betydning for beskæftigelses-

virkningerne i 2032 og fremefter. Der henvises derudover til besvarelse af

UFU

alm. del spm. 22

for en uddybning af beregningsforudsætningerne for videre- og

efteruddannelse ifm.

Aftale om rammerne for Reform af universitetsuddannelserne

i Danmark (2023).

Sammenlignet med aftalen om nye kandidatuddannelser på 75 ECTS skønnes

det, at kandidatuddannelser på 60 ECTS (sammen med de øvrige reformelemen-

ter) vil medføre et merprovenu på 0,2 mia. kr. i 2030 stigende til 0,3 mia. kr. i 2034

og øget en strukturel beskæftigelse på 400 fuldtidspersoner i 2030 stigende til 650

fuldtidspersoner i 2034,

jf. tabel 1 og tabel 2.

Det skal bemærkes, at tabel 1 ude-

lukkende viser provenuvirkningerne.

Den strukturelle beskæftigelse af kandidatuddannelser på 60 ECTS er højere end

ved kandidatuddannelser på 75 ECTS, som følge af at dimittender fra kandidatud-

dannelser på 60 ECTS antages at træde tidligere ud på arbejdsmarkedet. For de

øvrige reformtiltag gælder, at tiltaget om internationale studerende giver et mindre

bidrag til den strukturelle beskæftigelse, idet en del af de internationale stude-

rende vil være kortere tid under uddannelse og dermed i studietidsbeskæftigelse

(10 måneder fremfor 12 måneder). Der er en modsatrettet virkning af de justerede

skøn for efter- og videreuddannelse, idet dimittendernes mulighed for at vende til-

bage til en ny kandidatuddannelse på 60 ECTS frem for en kandidatuddannelse

på 75 ECTS mindsker det negative bidrag til den strukturelle beskæftigelse, mens

der kommer et øget negativt bidrag fra, at studerende i gennemsnit gør tager 20

ECTS i efteruddannelse på erhvervskandidatlignende vilkår.

Tabel 1

Provenuvirkning af de aftalte nye kandidatuddannelser på 60 ECTS fremfor 75 ECTS, mia.

kr. (2024-pl)

Provenu

(mia. kr., 2024-pl)

2030

Virkning ved optag på nye kandidatuddannelser på 60 ECTS fremfor 75 ECTS

Samlet provenu (direkte + indirekte)

- heraf fra kandidatuddannelser på 60 ECTS

- heraf fra øvrige reformelementer

0,2

0,3

2032

2034

2075

Side 2/4

UFU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 194: Spm. om hvad effekten skønnes at være på økonomien i universitetsreformen fra 2023

Anm.:

Kilde:

Afrundet til nærmeste 0,1 mia. kr.

Det er beregningsmæssigt lagt til grund, at samtlige studiepladser på de nye uddannelsesty-

per udgøres af kandidatuddannelser på hhv. 60, samt at overgangen til de nye uddannelser

sker gradvist fra 2028 til 2032.

Øvrige reformelementer er fastholdt ift.

Aftale om rammerne for reform af universitetsuddan-

nelserne i Danmark (2023)

og omfatter 8 pct. reduktion i tilgangen til de akademiske bache-

loruddannelser, tidligere færdiggørelse på kandidatuddannelserne og udmøntning af ramme

til bedre kvalitet i uddannelse afsat med

Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi fra

2022.

I tabellen fremgår udelukkende provenuvirkningen af øvrige reformelementer og ikke

omfanget af geninvesteringer i universitetsområdet, hvorfor tabellen ikke afspejler virkningen

på den offentlige saldo.

Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Tabel 2

Beskæftigelsesvirkning af at afkorte de aftalte på nye kandidatuddannelser på 60 ECTS

fremfor 75 ECTS, fuldtidspersoner og helårspersoner

2030

Virkning ved optag på nye kandidatuddannelser på 60 ECTS fremfor 75 ECTS

Strukturel beskæftigelse, fuldtidspersoner

- heraf fra kandidatuddannelser på 60 ECTS

- heraf fra øvrige reformelementer

Øget antal ledige, helårspersoner

400

500

600

650

2032

2034

2075

Anm.:

Kilde:

Afrundet til nærmeste 50 personer.

Det er beregningsmæssigt lagt til grund, at samtlige studiepladser på de nye uddannelsesty-

per udgøres af kandidatuddannelser på hhv. 60, samt at overgangen til de nye uddannelser

sker gradvist fra 2028 til 2032.

Øvrige reformelementer er fastholdt ift.

Aftale om rammerne for reform af universitetsuddan-

nelserne i Danmark (2023),

f.eks. reduktion i tilgangen til de akademiske bacheloruddannel-

ser, tidligere færdiggørelse på kandidatuddannelserne, flere internationale studerende og

bedre muligheder for livslang læring.

Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Det bemærkes, at kandidatuddannelser på 60 ECTS (1 studieår) i stedet for kandi-

datuddannelser på 75 ECTS (1¼ studieår) forudsættes at reducere studietids-

længden på uddannelsen fra 12 måneder til 10 måneder, hvorfor dimittender fra

kandidatuddannelser på 60 ECTS antages at træde tidligere ud på arbejdsmarke-

det. Dette vil øge arbejdsstyrken, hvilket vil øge den strukturelle beskæftigelse og

antallet af ledige helårspersoner,

jf. tabel 2.

Den øgede strukturelle beskæftigelse

som følge af den tidligere udtræden på arbejdsmarkedet for dimittender på kandi-

datuddannelser på 60 ECTS er forbundet med en positiv velstandsvirkning på kort

sigt,

jf. tabel 3.

Derimod vil velstandsvirkninger af ændringer i produktiviteten først materialisere

sig gradvist, herunder i takt med, at flere årgange dimitterer fra kandidatuddannel-

serne på 75 ECTS (eller et alternativt scenarie med et omfang på 60 ECTS) og

træder ud på arbejdsmarkedet,

jf. faktaarket Velstandsvirkninger af Forberedt på

fremtiden I.

På længere sigt er det derfor ikke muligt at vurdere den samlede vel-

standsvirkning, da det ikke er muligt at vurdere de langsigtede produktivitetsvirk-

ninger af kandidatuddannelserne på 75 ECTS (eller et alternativt scenarie med et

omfang på 60 ECTS),

jf. faktaarket Provenu- og beskæftigelsesvirkninger af Aftale

om rammerne for reform af universitetsuddannelserne i Danmark.

Side 3/4

UFU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 194: Spm. om hvad effekten skønnes at være på økonomien i universitetsreformen fra 2023

Tabel 3

Velstandsvirkning målt ved strukturelt BNP af at afkorte de nye kandidatuddannelser fra 75

til 60 ECTS, mia. kr. (2024-pl)

2030

Virkning ved optag på nye nye kandidatuddannelser på 60 ECTS fremfor 75 ECTS

Strukturelt BNP (mia. kr., 2024-pl)

- heraf fra kandidatuddannelser på 60 ECTS

- heraf fra øvrige reformelementer

2032

0,6

2034

0,7

2075

’-’

0,5

Anm.:

Kilde:

Afrundet til nærmeste 0,1 mia. kr.

’-’ angiver, at det ikke er muligt at skønne over

effekten.

Inkluderer virkninger af tiltag vedr. efter- og videreuddannelse.

Det er beregningsmæssigt lagt til grund, at samtlige studiepladser på de nye uddannelsesty-

per udgøres af kandidatuddannelser på hhv. 60, samt at overgangen til de nye uddannelser

sker gradvist fra 2028 til 2032.

Øvrige reformelementer er fastholdt ift.

Aftale om rammerne for reform af universitetsuddan-

nelserne i Danmark (2023),

f.eks. reduktion i tilgangen til de akademiske bacheloruddannel-

ser, tidligere færdiggørelse på kandidatuddannelserne, flere internationale studerende og

bedre mulighed for livslang læring.

Finansministeriet.

Med venlig hilsen

Christina Egelund

Side 4/4