UFU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 193: Spm. om hvad effekten vil være på velstand, provenu og beskæftigelse (hhv. i 2030, 2032 og varigt), hvis sektordimensionering i universitetsreformen fra 2023 ændres fra 8 pct. til hhv. 6 pct., 4 pct., 2 pct. eller helt annulleres

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2023-24
UFU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

I brev af 1. februar 2024 har udvalget efter ønske fra Katrine Robsøe (RV) stillet

mig følgende spørgsmål:

Alm. del spørgsmål 193

Hvad vil effekten være på velstand, provenu og beskæftigelse (hhv. i 2030, 2032

og varigt), hvis sektordimensionering i universitetsreformen fra 2023 ændres fra 8

pct. til hhv. 6 pct., 4 pct., 2 pct. eller helt annulleres?

Svar

Forligspartierne ønsker med

Aftale om rammerne for reform af universitetsuddan-

nelserne i Danmark (2023)

at skabe en bedre balance i optaget på forskellige vi-

deregående uddannelsesniveauer. Derfor er der enighed om at reducere tilgangen

til de akademiske bacheloruddannelser på universiteterne med 8 pct. fra 2025 i

forhold til det nuværende niveau (gns. 2018-2022).

Der er på baggrund af spørgsmålet foretaget beregninger af fire alternative scena-

rier, hvor tilgangen til de akademiske bacheloruddannelser i stedet reduceres med

hhv. 6 pct., 4 pct., 2 pct. og 0 pct. fra 2025.

Det skal bemærkes, at der ikke er ændret på de øvrige elementer i

Aftale om ram-

merne for reform af universitetsuddannelserne i Danmark (2023),

som påvirker

provenu, beskæftigelse og velstand, herunder bl.a. nye typer af kandidatuddannel-

ser, tidligere færdiggørelse på kandidatuddannelserne, øget tilgang af internatio-

nale studerende og udmøntning af ramme til bedre kvalitet i uddannelse afsat med

Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi fra 2022.

Den varige virkning an-

tages at kunne afspejles ved virkningen i 2075, hvor omlægningen er fuldt indfa-

set.

Generelt set vil en lavere procentsats for reduktion i tilgangen til de akademiske

bacheloruddannelser medføre en lavere provenu- og beskæftigelsesvirkning,

jf. ta-

bel 1 og 2.

Det skal bemærkes, at tabel 1 udelukkende viser provenuvirkningerne.

21. marts 2024

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

Tel. 3392 9700

www.ufm.dk

CVR-nr. 1680 5408

Ref.-nr.

461130

Side 1/4

UFU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 193: Spm. om hvad effekten vil være på velstand, provenu og beskæftigelse (hhv. i 2030, 2032 og varigt), hvis sektordimensionering i universitetsreformen fra 2023 ændres fra 8 pct. til hhv. 6 pct., 4 pct., 2 pct. eller helt annulleres

Tabel 1

Provenuvirkninger af at reducere den aftalte sektordimensionering fra 8 pct. til hhv. 6, 4, 2,

og 0 pct., mia. kr. (2024-pl)

Provenu

(mia. kr., 2024-pl)

2030

2032

2034

2075

-0,1

-0,3

-0,4

-0,6

-0,1

-0,3

-0,4

-0,6

-0,1

-0,3

-0,4

-0,6

-0,1

-0,2

Scenarier for reduktion i tilgangen til de akademiske bacheloruddannelser

1. 6 pct.

2. 4 pct.

3. 2 pct.

4. 0 pct.

Virkning af øvrige reformelementer

1. 6 pct.

2. 4 pct.

3. 2 pct.

4. 0 pct.

2030

0,0

0,1

2032

0,0

0,1

2034

0,0

0,1

2075

0,0

0,1

Anm.:

Kilde:

Afrundet til nærmeste 0,1 mia. kr.

Det er beregningsmæssigt lagt til grund, at sektordimensionering implementeres fra 2025.

Øvrige reformelementer er fastholdt ift.

Aftale om rammerne for reform af universitetsuddan-

nelserne i Danmark (2023)

og omfatter nye typer af kandidatuddannelser, tidligere færdiggø-

relse på kandidatuddannelserne og udmøntning af ramme til bedre kvalitet i uddannelse afsat

med

Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi fra 2022.

I tabellen fremgår udeluk-

kende provenuvirkningen af øvrige reformelementer og ikke omfanget af geninvesteringer i

universitetsområdet, hvorfor tabellen ikke afspejler virkningen på den offentlige saldo.

Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Det skal derudover bemærkes, at når procentsatsen for reduktionen i tilgangen til

de akademiske bacheloruddannelser sænkes, så stiger provenu- og beskæftigel-

sesvirkningen af de øvrige reformtiltag. Det skyldes, at jo flere studerende, der kan

tilgå de akademiske bacheloruddannelser

–

og derigennem også kandidatuddan-

nelserne -, jo større er provenu- og beskæftigelsesvirkningerne ved at indføre de

nye typer kandidatuddannelser som følge af højere SU- og taxameterbesparelser

samt højere virkning på den strukturelle beskæftigelse.

Tabel 2

Beskæftigelsesvirkninger af at reducere den aftalte sektordimensionering fra 8 pct. til hhv.

6, 4, 2, og 0 pct., fuldtidspersoner og helårspersoner

Strukturel beskæftigelse

(fuldtidspersoner)

Scenarier for reduktion i tilgangen til

de akademiske bacheloruddannelser

1. 6 pct.

2. 4 pct.

3. 2 pct.

4. 0 pct.

2030

-350

-650

-1.000

-1.350

2032

-300

-650

-950

-1.300

2034

-300

-600

-950

-1.250

2075

100

2030

-50

Øget antal ledige

(helårspersoner)

2032

-50

2034

-50

2075

Virkning af øvrige reformelementer

1. 6 pct.

2. 4 pct.

3. 2 pct.

4. 0 pct.

2030

100

150

200

2032

100

200

250

2034

150

200

250

2075

150

200

250

2030

2032

2034

2075

Side 2/4

Anm.:

Kilde:

Afrundet til nærmeste 50 personer.

Det er beregningsmæssigt lagt til grund, at sektordimensionering implementeres fra 2025.

Øvrige reformelementer er fastholdt ift.

Aftale om rammerne for reform af universitetsuddan-

nelserne i Danmark (2023)

og omfatter nye typer af kandidatuddannelser, tidligere færdiggø-

relse af kandidatuddannelserne, flere internationale studerende og bedre muligheder for livs-

lang læring.

Uddannelses- og Forskningsministeriet.

En lavere procentsats for justering af pladser på de akademiske bacheloruddan-

nelser end i

Aftale om rammerne for reform af universitetsuddannelserne i Dan-

mark (2023)

forudsættes at medføre en øget tilgang til de akademiske bachelorud-

dannelser og en lavere tilgang til professionsbachelor- og erhvervsakademiuddan-

nelser. Dette medfører, at der må forudsættes et længere uddannelsesforløb og

højere uddannelsesniveau for den omfattede gruppe.

Længere uddannelsesforløb vil indebære en senere udtræden på arbejdsmarke-

det, hvilket isoleret set har en negativ indvirkning på den samlede lønsum og der-

med velstandsniveauet. Omvendt er et højere uddannelsesniveau isoleret set

–

via højere produktivitet

–

forbundet med en stigning i den samlede lønsum og på-

virker dermed velstandsniveauet positivt. På kort sigt vil den første effekt domi-

nere, mens den anden effekt på længere sigt vil dominere,

jf. tabel 3.

En lavere

procentuel reduktion i tilgangen til de akademiske bacheloruddannelser vil på kort

sigt medføre en lavere velstandsvirkning end forudsat i

Aftale om rammerne for re-

form af universitetsuddannelserne i Danmark (2023),

mens det vil medføre, at vel-

standen reduceres mindre på længere sigt.

Tabel 3

Velstandsvirkninger målt ved strukturel BNP af at reducere den aftalen sektordimensione-

ring fra 8 pct. til hhv. 6, 4, 2, og 0 pct., mia. kr. (2024-pl)

Strukturelt BNP

(mia. kr., 2024-pl)

Scenarier for reduktion i tilgangen til de akademiske bacheloruddannelser

1. 6 pct.

2. 4 pct.

3. 2 pct.

4. 0 pct.

2030

-0,4

-0,7

-1,1

-1,4

2032

-0,3

-0,6

-0,9

-1,2

2034

-0,2

-0,5

-0,7

-1,0

2075

3,3

6,6

9,9

13,2

Virkning af øvrige reformelementer

1. 6 pct.

2. 4 pct.

3. 2 pct.

4. 0 pct.

2030

0,1

0,2

2032

0,1

0,2

0,3

2034

0,1

0,2

0,3

2075

’-’

Anm.:

Kilde:

Afrundet til nærmeste 0,1 mia. kr.

Det er beregningsmæssigt lagt til grund, at sektordimensionering implementeres fra 2025.

Øvrige reformelementer er fastholdt ift.

Aftale om rammerne for reform af universitetsuddan-

nelserne i Danmark (2023)

og omfatter nye typer af kandidatuddannelser, tidligere færdiggø-

relse af kandidatuddannelserne, flere internationale studerende og bedre muligheder for livs-

lang læring.

Finansministeriet.

Side 3/4

Det skal bemærkes, at når procentsatsen for reduktionen i tilgangen til de akade-

miske bacheloruddannelser sænkes, så stiger velstandsvirkningen af de øvrige re-

formtiltag. Det skyldes, at jo flere studerende, der kan tilgå de akademiske bache-

loruddannelser

–

og derigennem også på kandidatuddannelserne -, jo større er

velstandsvirkningerne ved at indføre de nye typer kandidatuddannelser som følge

af højere virkning på den strukturelle beskæftigelse.

Det bemærkes derudover, at det på længere sigt ikke er muligt at skønne over vel-

standsvirkningerne af at omlægge kandidatuddannelser til 75 ECTS, hvorfor vel-

standsvirkningen af de øvrige reformelementer ikke kan opgøres på længere sigt,

jf. faktaarket Provenu- og beskæftigelsesvirkninger af Aftale om rammerne for re-

form af universitetsuddannelserne i Danmark.

Med venlig hilsen

Christina Egelund

Side 4/4