UFU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 192: Spm. om hvad effekten på velstand, provenu og beskæftigelse skønnes (hhv. i 2030, 2032 og varigt) at blive, hvis begrænsningen af pladser på to-årige kandidatuddannelser i universitetsreformen fra 2023 ændres fra 30 pct. af pladserne til hhv. 20 pct, 10 pct eller helt annulleres

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2023-24
UFU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

I brev af 1. februar har udvalget efter ønske fra Katrine Robsøe (RV) stillet mig føl-

gende spørgsmål:

Alm. del spørgsmål 192

Hvad skønnes effekten på velstand, provenu og beskæftigelse (hhv. i 2030, 2032

og varigt) at blive, hvis begrænsningen af pladser på to-årige kandidatuddannelser

i universitetsreformen fra 2023 ændres fra 30 pct. af pladserne til hhv. 20 pct, 10

pct eller helt annulleres? Svaret bedes redegøre for den forudsatte afledte adfærd

i forhold til optag på 75 ects-uddannelser og erhvervskandidatuddannelser og pro-

venueffekten heraf.

Svar

Med

Aftale om rammerne for reform af universitetsuddannelserne i Danmark

(2023)

er forligspartierne enige om, at der fremover skal udbydes nye typer af kan-

didatuddannelser på 75 ECTS, nye og fleksible erhvervskandidatuddannelser

samt erhvervsrettede kandidatuddannelser med virksomhedsforløb. Det er en fæl-

les ambition, at 10 pct. af de kandidatstuderende skal optages på kandidatuddan-

nelser på 75 ECTS, mens 20 pct. skal optages på nye fleksible erhvervskandidat-

uddannelser eller erhvervsrettede kandidatuddannelser med virksomhedsforløb.

De nye typer af kandidatuddannelser indfases gradvist, så der optages hhv. 20

pct. af de kandidatstuderende på uddannelserne i 2028, 25 pct. i 2030 og 30 pct. i

2032.

I de fremlagte scenarier, hvor det i stedet for 30 pct. er 20, 10 og 0 pct. af studie-

pladserne, der fremover er på de nye kandidatuddannelsestyper, er der bereg-

ningsmæssigt taget udgangspunkt i, at alle pladserne oprettes på kandidatuddan-

nelser på 75 ECTS. Det skyldes, at brugen af erhvervskandidatordningen afhæn-

ger af, at studerende kan indgå forpligtende ansættelsesaftaler med virksomhe-

der, hvilket der ikke

på forhånd

kan stilles en garanti for. Med udgangspunkt i de

gældende regneprincipper kan der således ikke

på forhånd

indregnes økonomiske

virkninger på den offentlige saldo og den strukturelle beskæftigelse ved en udvi-

delse af erhvervskandidatordningen eller ved måltal for flere erhvervskandidater,

da det ikke er muligt på forhånd at skønne over aktivitetsomfanget. Dette svarer

beregningsmæssigt til samme tilgang, der blev lagt til grund ifm. etableringen og

senere udvidelsen af erhvervskandidatsordningen i 2017 og 2018. Der henvises i

21. marts 2024

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

Tel. 3392 9700

www.ufm.dk

CVR-nr. 1680 5408

Ref.-nr.

461130

Side 1/5

UFU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 192: Spm. om hvad effekten på velstand, provenu og beskæftigelse skønnes (hhv. i 2030, 2032 og varigt) at blive, hvis begrænsningen af pladser på to-årige kandidatuddannelser i universitetsreformen fra 2023 ændres fra 30 pct. af pladserne til hhv. 20 pct, 10 pct eller helt annulleres

øvrigt til besvarelsen af UFU alm. del spm. 27 (folketingsår 2023-24).

I beregningerne er det herudover lagt til grund, at studiepladserne på de nye kan-

didatuddannelsestyper indfases gradvist fra 2028 til 2032, ligesom omlægningen

af kandidatuddannelser indfases gradvist i

Aftale om rammerne for Reform af uni-

versitetsuddannelserne i Danmark (2023).

Dette er mhp. at illustrere, hvordan en

lignende indfasning af lavere andele af studiepladser på kandidatuddannelser på

75 ECTS kunne se ud. Det skal bemærkes, at den valgte indfasningsprofil har be-

tydning for provenu- og beskæftigelsesvirkningerne i 2029-2032. En anden forud-

sat indfasningsprofil vil således medføre andre provenu- og beskæftigelsesvirknin-

ger i de pågældende år. Den varige virkning antages at kunne afspejles ved virk-

ningen i 2075, hvor omlægningen er fuldt indfaset.

Derudover skal det bemærkes, at der i beregningerne ikke er ændret på forudsæt-

ningerne for de øvrige reformelementer i aftalen, som påvirker provenu, strukturel

beskæftigelse og velstand, herunder bl.a. reduktion i tilgangen til de akademiske

bacheloruddannelser, tidligere færdiggørelse af kandidatuddannelserne, øget til-

gang af internationale studerende og udmøntning af ramme til bedre kvalitet i ud-

dannelse afsat med

Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi fra 2022.

Generelt vil en mindre begrænsning i andelen af kandidatuddannelser på 120 ETS

medføre et lavere provenu,

jf. tabel 1.

Provenuvirkningerne af de øvrige reformele-

menter (som kan henføres til effekterne af hhv. 8 pct. dimensionering af tilgangen

til de akademiske bacheloruddannelser, tidligere færdiggørelse på kandidatuddan-

nelserne og udmøntning af ramme til bedre kvalitet i uddannelse afsat med

Aftale

om en ny reformpakke for dansk økonomi fra 2022)

er uændrede i de tre scena-

rier. Det skal bemærkes, at tabellen udelukkende viser provenuvirkningerne.

Tabel 1

Provenuvirkninger af at ændre det aftalte optag på nye kandidatuddannelser fra 30 pct. til

hhv. 20, 10 og 0 pct., mia. kr. (2024-pl)

Provenu

(mia. kr., 2024-pl)

Provenuvirkning ved lavere optag på nye kandidatuddannelser

1. 20 pct. (10% i 2028, 15% i 2030, 20% i 2032)

2. 10 pct. (0% i 2028, 5% i 2030, 10% i 2032)

3. 0 pct. (0% i 2028, 0% i 2030, 0% i 2032)

2030

-0,4

-0,9

2032

-0,4

-0,8

-1,1

2034

-0,4

-0,8

-1,2

2075

-0,4

-0,9

-1,3

Provenuvirkning af øvrige reformelementer

Side 2/5

Anm.:

Kilde:

Afrundet til nærmeste 0,1 mia. kr.

Det er beregningsmæssigt lagt til grund, at alle studiepladser på de nye uddannelser udgøres

af kandidatuddannelser på 75 ECTS, samt at indfasningen sker gradvist fra 2028 til 2032.

Øvrige reformelementer er fastholdt ift.

Aftale om rammerne for reform af universitetsuddan-

nelserne i Danmark (2023)

og omfatter 8 pct. justering af tilgangen til de akademiske bache-

loruddannelser, tidligere færdiggørelse på kandidatuddannelserne og udmøntning af ramme

til bedre kvalitet i uddannelse afsat med

Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi fra

2022.

I tabellen fremgår udelukkende provenuvirkningen af øvrige reformelementer og ikke

omfanget af geninvesteringer i universitetsområdet, hvorfor tabellen ikke afspejler virkningen

på den offentlige saldo.

Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Sammenlignet med et scenarie, hvor 30 pct. af kandidatuddannelsespladserne ud-

gøres af de nye kandidatuddannelsesveje, så vil en lavere andel nye kandidatud-

dannelsespladser

–

isoleret set - medføre en lavere strukturel beskæftigelse,

jf. ta-

bel 2.

Det skal dog bemærkes, at når færre kandidatuddannelsespladser udgøres af de

nye typer af kandidatuddannelser, så stiger virkningen af de øvrige reformelemen-

ter på den strukturelle beskæftigelse. Det skyldes, at to forhold påvirkes, når pro-

centsatsen justeres:

Livslang læring for dimittender på nye kandidatuddannelser:

Når færre di-

mitterer fra de nye kandidatuddannelsesveje, og derigennem får adgang

til de nye efteruddannelsesmuligheder, reduceres den negative virkning

på den strukturelle beskæftigelse, når dimittenderne senere i livet vender

tilbage til livslang læring med deraf afledt lavere beskæftigelse.

Internationale studerende:

Når en større del af det samlede kandidatud-

dannelseslandskab udgøres af kandidatuddannelser på 120 ECTS, vil in-

ternationale studerende bidrage med en større strukturel beskæftigelse

ifm. deres beskæftigelse under studiet, som følge af at flere vil læse på

uddannelser af en længere varighed.

Dog ses samme virkning ikke for antallet af ledige, hvilket skyldes, at antallet af le-

dige kun påvirkes af reduktionen i tilgangen til de akademiske bacheloruddannel-

ser samt de nye kandidatuddannelsesveje.

Tabel 2

Beskæftigelsesvirkninger af at ændre det aftalte optag på nye kandidatuddannelser fra 30

pct. til hhv. 20, 10 og 0 pct., fuldtidspersoner og helårspersoner

Strukturel beskæftigelse

(fuldtidspersoner)

Virkning ved lavere optag på nye kandidatud-

dannelser

1. 20 pct. (10% i 2028, 15% i 2030, 20% i 2032)

2. 10 pct. (0% i 2028, 5% i 2030, 10% i 2032)

3. 0 pct. (0% i 2028, 0% i 2030, 0% i 2032)

2030

-1.050

-2.100

2032

-1.000

-2.050

-2.550

2034

-1.000

-2.000

-3.000

2075

-1.050

-2.100

-3.100

Øget antal ledige

(helårspersoner)

2030

-50

-100

2032

-50

-100

2034

-50

-100

-150

2075

-50

-100

-150

Virkning af øvrige reformelementer

1. 20 pct. (10% i 2028, 15% i 2030, 20% i 2032)

2. 10 pct. (0% i 2028, 5% i 2030, 10% i 2032)

3. 0 pct. (0% i 2028, 0% i 2030, 0% i 2032)

2030

2032

100

2034

100

2075

100

200

300

2030

2032

2034

2075

Side 3/5

Anm.:

Kilde:

Afrundet til nærmeste 50 personer.

Det er beregningsmæssigt lagt til grund, at alle studiepladser på de nye kandidatuddannelser

udgøres af kandidatuddannelser på 75 ECTS, samt at udviklingen sker gradvist fra 2028 til

2032.

Øvrige reformelementer er fastholdt ift.

Aftale om rammerne for reform af universitetsuddan-

nelserne i Danmark (2023),

f.eks. reduktion i tilgangen til de akademiske bacheloruddannel-

ser, tidligere færdiggørelse på kandidatuddannelserne, flere internationale studerende og

bedre mulighed for livslang læring.

Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Når færre uddannelsespladser udgøres af de nye typer af kandidatuddannelser

sammenlignet med det forudsatte i

Aftale om rammerne for reform af universitets-

uddannelserne i Danmark (2023),

vil det på kort sigt medføre en lavere velstands-

virkning,

jf. tabel 3.

Dette skal ses i lyset af, at når færre kandidatstuderende skal

gå på de nye typer af kandidatuddannelser, så medfører det en lavere strukturel

beskæftigelse som følge af, at en større andel af kandidatdimittenderne læser en

kandidatuddannelse på 120 ECTS og dermed træder senere ud på arbejdsmarke-

det. Denne effekt vil materialisere sig umiddelbart efter implementeringen af det

nye kandidatlandskab.

Derimod vil velstandsvirkninger af ændringer i produktiviteten først materialisere

sig gradvist, herunder i takt med, at flere årgange dimitterer fra kandidatuddannel-

serne på 75 ECTS og træder ud på arbejdsmarkedet,

jf. faktaarket Velstandsvirk-

ninger af Forberedt på fremtiden I.

På længere sigt er det derfor ikke muligt at vur-

dere den samlede velstandsvirkning, da det ikke er muligt at vurdere de langsig-

tede produktivitetsvirkninger af kandidatuddannelserne på 75 ECTS,

jf. faktaarket

Provenu- og beskæftigelsesvirkninger af Aftale om rammerne for reform af univer-

sitetsuddannelserne i Danmark.

Tabel 3

Velstandsvirkninger målt ved strukturel BNP af at ændre det aftalte optag på nye kandidat-

uddannelser fra 30 pct. til hhv. 20, 10 og 0 pct., mia. kr. (2024-pl)

Strukturelt BNP

(mia. kr., 2024-pl)

Velstandsvirkning ved lavere optag på nye kandidatuddannelser

1. 20 pct. (10% i 2028, 15% i 2030, 20% i 2032)

2. 10 pct. (0% i 2028, 5% i 2030, 10% i 2032)

3. 0 pct. (0% i 2028, 0% i 2030, 0% i 2032)

2030

-1,2

-2,4

2032

-1,2

-2,3

-2,9

2034

-1,1

-2,3

-3,4

2075

’-’

Velstandsvirkning af øvrige reformelementer

1. 20 pct. (10% i 2028, 15% i 2030, 20% i 2032)

2. 10 pct. (0% i 2028, 5% i 2030, 10% i 2032)

3. 0 pct. (0% i 2028, 0% i 2030, 0% i 2032)

2030

0,0

2032

0,0

0,1

2034

0,0

0,1

2075

0,0

0,1

Side 4/5

Anm.:

Kilde:

Afrundet til nærmeste 0,1 mia. kr.

’-’ angiver, at det ikke er muligt at skønne over effekten.

Inkluderer virkninger af tiltag vedr. efter- og videreuddannelse.

Det er beregningsmæssigt lagt til grund, at alle studiepladser på de nye uddannelser er på

kandidatuddannelser på 75 ECTS, samt at indfasningen sker gradvist fra 2028 til 2032. Øv-

rige reformelementer er fastholdt ift.

Aftale om rammerne for reform af universitetsuddannel-

serne i Danmark (2023),

f.eks. reduktion i tilgangen til de akademiske bacheloruddannelser,

tidligere færdiggørelse på kandidatuddannelserne, flere internationale studerende og bedre

mulighed for livslang læring.

Finansministeriet.

Med venlig hilsen

Christina Egelund

Side 5/5