UFU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 180: Spm. om hvilke forudsætninger og empiri der ligger til grund for antagelsen om den store forskel mellem akademiske bachelorstuderende og professionsbachelorstuderende

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2023-24
UFU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

I brev af 22. januar 2024 har udvalget efter ønske fra Sofie Lippert (SF) stillet mig

følgende spørgsmål:

UFU alm. del spm. 179

Vil ministeren

–

i forlængelse af svar på UFU alm. del spørgsmål 135 om

antagelser om forsinkelser i det videregående uddannelsessystem og su-reformen

af 18. december 2023

–

redegøre for, hvilke forudsætninger og empiri ligger til

grund for antagelserne om studietidsreduktion som følge af su til normeret

studietid og en maksimal su-ramme på 58 klip, jf. besvarelsens tabel

Svar

SU-reformen lægger op til to elementer, der begrænser den mulige støttetid for

SU-stipendier på videregående uddannelser. Det ene element er, at den maksi-

male SU-klipramme til videregående uddannelser reduceres fra 70 til 58 klip (en

måneds SU tæller som et SU-klip). Det andet element er, at det på den enkelte vi-

deregående uddannelse maksimalt er muligt at få udbetalt det antal SU-klip, som

svarer til uddannelsens normerede studietid.

Begrænsningen i den mulige støttetid medfører en reduktion i antallet af udbetalte

SU-klip, hvilket forudsættes at tilskynde SU-modtagere til hurtigere studiegennem-

førsel. Den gennemsnitlige studietidsreduktion, der fremgår af

Svar på UFU alm.

del spørgsmål 135 (2023-24),

opgøres som den mekaniske reduktion af antallet af

udbetalte SU-klip korrigeret med en beregningsteknisk fremdriftsfaktor, der af-

dæmper den mekaniske virkning. Fremdriftsfaktoren angiver i hvilken grad, SU-

modtagerne forventes at reagere på reduktionen i SU-klip ved hurtigere studiegen-

nemførsel. Der antages forskellige fremdriftsfaktorer afhængigt af uddannelsesty-

pen, og antallet af ekstra SU-klip de studerende bruger i dag i forhold til, hvad der

vil være muligt med SU-reformen. Det skal bl.a. ses i lyset af, at studerende med

store klipoverskridelser i mindre grad forventes at være i stand til at øge studie-

fremdriften, for eksempel fordi der kan være tale om studerende med personlige

udfordringer og/eller studerende med adskillige studieskift.

Der er ikke tidligere foretaget en lignende ændring af det danske SU-system, og

det er således ikke muligt at trække på direkte sammenlignelig empiri. Der er dog

erfaringer med betydelige studietidsreduktioner i årene efter den seneste reform af

15. februar 2024

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

Tel. 3392 9700

www.ufm.dk

CVR-nr. 1680 5408

Ref.-nr.

459129

Side 1/2

UFU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 180: Spm. om hvilke forudsætninger og empiri der ligger til grund for antagelsen om den store forskel mellem akademiske bachelorstuderende og professionsbachelorstuderende

SU-systemet

Aftale om reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemfø-

relse

(fremdriftsreformen) af 18. april 2013.

Det blev i økonomien bag fremdriftsreformen samlet set forudsat, at den gennem-

snitlige normtidsoverskridelse på universitetsuddannelser (bachelor + kandidat)

ville blive reduceret med 4,3 måneder i 2020 i forhold til niveauet i 2011. Det be-

mærkes, at den gennemsnitlige normtidsoverskridelse for et bachelor- og kandi-

datforløb blandt fuldførte studerende er faldet med 8,2 måneder (fra 13,4 til 5,2

måneder) i perioden 2011-2020.

Et element i fremdriftsreformen var en reduktion af SU-støttetiden til uddannelsens

normerede tid for studerende, der påbegynder deres første videregående uddan-

nelse mere end to år efter adgangsgivende eksamen. Det er dog ikke muligt at

isolere effekten af de enkelte tiltag i fremdriftsreformen, da tiltagene i fremdriftsre-

formen blev indfaset parallelt.

Med venlig hilsen

Christina Egelund

Side 2/2