Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 22. januar 2024 har udvalget efter ønske fra Sandra Elisabeth Skalvig
(LA) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 176
Vil ministeren oplyse den procentvise udvikling i antallet af kommunikationsårs-
værk fordelt på de enkelte videregående uddannelsesinstitutioner i perioden 2016-
2022? Årsværk, som primært varetager opgaver med markedsføring, samt års-
værk med kommunikation som sekundær arbejdsopgave, bedes inkluderes i op-
gørelsen. Vil ministeren videre redegøre for, hvorfor ansatte, som primært vareta-
ger opgaver med markedsføring, ikke er inkluderet i opgørelsen af antallet af
kommunikationsansatte på de videregående uddannelser? Der henvises til svar
på UFU alm. del
–
spørgsmål 5.
Svar
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har gennemført en dataindsamling om års-
værksforbruget blandt institutionerne på ministerområdet. En større andel af insti-
tutionerne har ikke de data, som et svar på spørgsmålet kræver. Det gælder
blandt andet for data om antallet af kommunikationsårsværk på de enkelte institu-
tioner i 2016 og 2022. Samtidig er der ikke på tværs af institutionerne en praksis
for kategoriseringen af kommunikationsårsværk.
For den del af spørgsmålet, som vedrører udviklingen i antallet af kommunikati-
onsårsværk i perioden 2016-2022, gør jeg derfor opmærksom på, at det ikke kan
lægges til grund, at opgørelsen er konsistent på tværs af institutionerne eller år.
For så vidt angår delspørgsmålet om antallet af årsværk, der varetager opgaver
med markedsføring, og årsværk med kommunikation som sekundær arbejdsop-
gave, har ministeriet desuden konstateret, at datagrundlaget var svagere, og at
der ikke på tværs af institutionerne findes en praksis for at kategorisere varetagel-
se af markedsføringsopgaver eller primær- og sekundær varetagelse af kommuni-
kationsopgaver. Dermed er der ikke et datagrundlag, der kan danne grundlag for
et svar på dette delspørgsmål.
Med det forbehold gengiver jeg nedenfor de oplysninger, der er indsamlet om
antallet af kommunikationsårsværk på de enkelte institutioner,
jf. tabel 1.
28. juni 2024
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Finanslov og Institutionsøkonomi
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
496883
Side 1/3