Uddannelses- og Forskningsudvalget 2023-24
UFU Alm.del
Offentligt
2824883_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 18. januar 2024 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del
spørgsmål 173
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 11/12-24 fra Akademiet for de Tekni-
ske Videnskaber om strategiske teknologier for Danmark samt præsentationen fra
deres foretræde for udvalget den 16/1-24, jf. UFU alm. del - bilag 17?
Svar
Uddannelse, forskning og innovation er helt centralt for udviklingen af nye teknolo-
gier, som kan bidrage til løsninger på globale udfordringer, øget velfærd og økono-
misk vækst. Derfor er jeg meget optaget af, at uddannelses-, forsknings- og inno-
vationspolitikken er gearet til at fremme udviklingen af de teknologier, der er kriti-
ske for det danske samfund, og at vi som en lille, åben økonomi har et stærkt og
åbent internationalt forsknings- og innovationssamarbejde til gavn for Danmark.
Forskning og innovation inden for ny teknologi, herunder de udvalgte teknologier
som ATV’s rapport peger på,
er en vigtig prioritet for regeringen. Det afspejler sig
f.eks. i aftalen om fordeling af forskningsreserven mv. i 2024, hvor regeringen og
Folketingets partier har afsat næsten 1 mia. kr. til at understøtte forskning og inno-
vation inden for nye teknologier, innovation og sikkerhed, herunder inden for
kvante-, rum- forsvarsforskning samt kunstig intelligens og halvledere. Herudover
afsættes 1,9 mia. kr. til grøn forskning, teknologiudvikling og innovation inden for
bl.a. energiproduktion, energilagring og -konvertering samt landbrugsteknologi
m.v., og endelig er der afsat godt 800 mio. kr. til forskning og teknologiudvikling in-
den for sundhed og life science.
Regeringen har derudover lanceret sektorspecifikke strategier for at understøtte
særligt udvalgte områder, herunder en grøn forskningsstrategi og en national stra-
tegi for kvanteteknologi, ligesom der f.eks. arbejdes på en kommende strategi for
at styrke dansk forskning, innovation og teknologiudvikling på rumområdet samt
en ny strategi for life science.
I forhold til internationalt samarbejde om forskning, innovation og teknologiudvik-
ling har Danmark en række bilaterale samarbejdsaftaler med udvalgte prioritets-
lande, ligesom danske forskningsmiljøer har adgang til flere af verdens førende
14. februar 2024
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
457163
Side 1/2
UFU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 173: Spm. om kommentar til henvendelsen af 11/12-24 fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber om strategiske teknologier for Danmark samt præsentationen fra deres foretræde for udvalget den 16/1-24
2824883_0002.png
tech-regioner, der
fremhæves i ATV’s rapport, gennem de danske innovationscen-
tre i Boston, Silicon Valley, Seoul, Shanghai, München, Tel Aviv og Bangalore.
Generelt er det internationale forsknings- og innovationssamarbejde blevet mere
komplekst at navigere i over det seneste årti, ikke mindst inden for udviklingen af
kritisk teknologi. Regeringen er meget optaget af, at teknologiudviklingen kommer
Danmark til gavn og ikke udgør en potentiel risiko for Danmarks sikkerhed. I 2022
offentliggjorde Uddannelses- og Forskningsministeriet en rapport fra Udvalget om
retningslinjer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde (URIS). Ret-
ningslinjerne skal fremme sikkerhedskulturen på danske uddannelses- og forsk-
ningsinstitutioner og bidrage til, at internationalt samarbejde er til gavn for dansk
forskning og teknologiudvikling uden at kompromittere Danmarks sikkerhed.
Med venlig hilsen
Christina Egelund
Side 2/2