Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 18. januar 2024 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 172
Vil ministeren kommentere præsentationen fra Gymnasieskolernes Lærerforening
(GL), Danske Gymnasier (DG), Danske Erhvervsskoler og Gymnasier (DEG) og
Danske HF’s foretræde for udvalget den 15/1-24
om gymnasielærernes uddan-
nelse og den nye kandidatreform, jf. UFU alm. del
–
bilag 26?
Svar
Gymnasielæreruddannelserne er specifikt nævnt i kommissoriet for Kandidatud-
valget. Her fremgår det, at udvalget kan belyse fordele og ulemper ved helt eller
delvist at undtage uddannelser, der uddanner lærere til de gymnasiale uddannel-
ser, ligesom udvalget kan belyse modeller for nye veje til at blive gymnasielærer,
som ikke forudsætter en kandidatuddannelse på 2 studieår.
Jeg finder det positivt, at Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), Danske Gymna-
sier (DG), Danske Erhvervsskoler og Gymnasier (DEG) og Danske HF ønsker at
involvere sig i arbejdet.
Det er departementschefen i Uddannelses- og Forskningsministeriet, der er for-
mand for Kandidatudvalget. Jeg er som minister ikke involveret i arbejdet, som fo-
regår inden for sin egen myndighed. Jeg er dog blevet gjort bekendt med, at der er
nedsat en underarbejdsgruppe med fokus på gymnasieområdet, og at sekretaria-
tet for Kandidatudvalget i den forbindelse har haft en god dialog med de nævnte
organisationer.
Kandidatudvalget vil i foråret afholde en offentlig høring, hvor udvalget vil præsen-
tere sit foreløbige arbejde. Her vil det være muligt for deltagerne at stille spørgs-
mål og komme med inputs. Her vil jeg opfordre organisationerne til at deltage.
14-02-2024
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
458120
Med venlig hilsen
Christina Egelund
Side 1/1