Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 11. januar 2024 har udvalget efter ønske fra Sandra Elisabeth Skalvig
(LA) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 153
Vil ministeren oplyse, om studerende vil kunne modtage SU på Danmarks Tekni-
ske Universitets online ingeniøruddannelser? Der henvises til ”Bilag A 2030-
sektorplan på universitetsområdet” af 22. marts 2022 fra Uddannelses-
og Forsk-
ningsministeriet.
Svar
DTU’s plan for udvikling af online
uddannelser er stadig under udarbejdelse frem
mod 2030. Hvorvidt uddannelserne vil være SU-berettigende vil derfor afhænge af
en konkret vurdering af de enkelte uddannelser.
Generelt kan det dog oplyses, at der ikke skelnes mellem online uddannelser og
uddannelser med primært fysisk fremmøde i forhold til vurderingen af, hvorvidt en
uddannelse er SU-berettigende. Begge typer uddannelse skal således leve op til
de samme grundlæggende regler. Såfremt der i DTU’s tilfælde er tale om online
dubleringer af allerede godkendte og SU-berettigende uddannelser, vil online-
udgaverne derfor også være SU-berettigende.
2. februar 2024
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
455243
Med venlig hilsen
Christina Egelund
Side 1/1