Uddannelses- og Forskningsudvalget 2023-24
UFU Alm.del
Offentligt
2808693_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 13. december 2023 har udvalget efter ønske fra Sofie Lippert og Char-
lotte Broman Mølbæk (SF) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 119
Vil ministeren redegøre for årsagen til, at SPS-støtte til studerende på videregå-
ende uddannelser er forankret i Børne- og Undervisningsministeriet og ikke i Ud-
dannelses- og Forskningsministeriet?
Svar
I forbindelse med tiltrædelsen af den tidligere regering (S, RV og SF) blev ressort-
ansvaret for administrationen af specialpædagogisk støtte (SPS) til videregående
uddannelser overført fra Børne- og Undervisningsministeriet (BUVM) til Uddannel-
ses- og Forskningsministeriet (UFM) ved kongelige resolutioner af 3. og 5. oktober
2011. Ressortansvaret for administration af SPS på de frie grund- og kostskoler
samt til almene og erhvervsrettede ungdoms- og voksenuddannelser (gymnasiale
uddannelser, erhvervsuddannelser, arbejdsmarkedsuddannelser mv.) blev fortsat
placeret i BUVM.
Administrationen af SPS til videregående uddannelser blev herefter delegeret fra
uddannelses- og forskningsministeren til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
(STUK) under BUVM. Dette betyder, at den samlede administration af SPS til
både ungdomsuddannelser, videregående uddannelser og voksen- og efteruddan-
nelse er samlet i STUK.
Det er vurderingen, at det giver de bedste muligheder for at understøtte uddannel-
sessøgendes behov for SPS-støtte at samle administrationen af SPS til alle ud-
dannelsesområder ét sted, ligesom det sikrer en ensartet sagsbehandling, som
samtidig også vil være genkendelig for de uddannelsessøgende i overgangen fra
f.eks. ungdomsuddannelser til videregående uddannelser.
Lignende ressortdelinger ses også på andre områder, f.eks. i forhold til befor-
dringsrabat, hvor Uddannelses- og Forskningsstyrelsen under UFM efter delega-
tion administrerer befordringsrabat til både ungdomsuddannelser og videregående
uddannelser, selvom befordringsrabat til ungdomsuddannelser ressortmæssigt
hører under BUVM.
10. januar 2024
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
452652
Side 1/2
UFU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 123: Spm. om årsagen til, at SPS-støtte til studerende på videregående uddannelser er forankret i Børne- og Undervisningsministeriet og ikke i Uddannelses- og Forskningsministeriet
2808693_0002.png
Med venlig hilsen
Christina Egelund
Side 2/2