Folketingets Uddannelses- og
Forskningsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 9632
Doknr.
800815
Dato
08-01-2024
Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg har d. 13. december 2023
stillet følgende spørgsmål nr. 108 (alm. del) til social- og boligministeren, som
hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marlene Harpsøe (DD)
og Sofie Lippert (SF).
Spørgsmål nr. 108:
”
På spørgsmål om, hvorvidt ministeren mener, at der er tilstrækkelig fleksibilitet
og støtte for studerende med funktionsnedsættelser på de videregående
uddannelser, svarede ministeren, jf. UFU alm. del
–
spørgsmål 151,
folketingsåret 2022-23
(2. samling), at ”Regeringen
har samtidig fokus på, om
der kan skabes endnu bedre vilkår, og vil derfor også lave en handlingsplan
med det formål at skabe muligheder for mennesker med handicap. I den
forbindelse vil vi bl.a. se på muligheder for at skabe mere fleksible
uddannelsesveje
for studerende med handicap.” Vil ministeren oplyse, hvornår
regeringen forventer at fremlægge den pågældende handlingsplan?”
Svar:
Der er nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe mellem Social-, Bolig- og
Ældreministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Børne- og
Undervisningsministeriet og Beskæftigelsesministeriet, som på nuværende
tidspunkt er i gang med at udarbejde en handlingsplan, som bl.a. vil sætte mål
for, at flere med handicap kan bidrage på arbejdsmarkedet, og se på
muligheder for at skabe mere fleksible uddannelsesveje for studerende med
handicap.
Jeg kan for nuværende ikke oplyse, hvornår handlingsplanen forventes at blive
fremlagt.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
1