Udvalget for Forretningsordenen 2023-24
UFO Alm.del
Offentligt
2888081_0001.png
Udvalget for Forretningsordenen 2023-24
UFO Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 7
Offentligt
Dato:
Sagsnr.:
23. maj 2024
2024 - 3071
Udvalget for Forretningsordenen
Folketinget
Statsministerens besvarelse af udvalgsspørgsmål nr. 7 stillet efter ønske fra
Peter Skaarup (DD)
Spørgsmål nr. 7:
”Vil statsministeren redegøre for, om statsministeren har journaliseret sms-beskeder
siden valget i 2022, og om statsministeren kan redegøre for antallet af sms-beskeder,
der er blevet journaliseret siden valget i 2022?”
Svar:
1.
Statsministeriet kan bekræfte, at der i Statsministeriet er journaliseret indholdet af
SMS-beskeder fra bl.a. statsministeren, herunder også siden folketingsvalget i 2022.
Det vil af systemmæssige årsager kræve en manuel gennemgang for at kunne fastslå,
hvor mange SMS-beskeder sendt til og fra eksempelvis statsministeren der er journali-
seret i Statsministeriet. Statsministeriets journalsystem (F2), som benyttes af en lang
række ministerier mv. i centraladministrationen, er ikke indrettet på en måde, der gør
det muligt at søge specifikt efter f.eks. dokumenttypen SMS-beskeder eller andre typer
af dokumenter, f.eks. e-mails. Offentlighedsloven stiller i øvrigt ikke krav om, at offent-
lige myndigheder skal kunne foretage sådanne optællinger.
2.
For så vidt angår reglerne om journalisering af bl.a. SMS-beskeder kan henvises til
justitsministerens besvarelse af 1. november 2021 af spørgsmål nr. 110 (Alm. del) fra
Folketingets Retsudvalg, hvoraf det bl.a. fremgår, at det efter Justitsministeriets opfat-
telse i praksis generelt vil have undtagelsens karakter, at en SMS-besked er journalise-
ringspligtig. Der henvises desuden til justitsministerens besvarelse af 22. maj 2024 af
spørgsmål nr. 6 fra Folketingets Udvalg for Forretningsordenen.
Statsministeriet finder samtidig grund til at understrege, at det i praksis ikke er afgørende
for f.eks. materialeindsamling til undersøgelseskommissioner, i hvilket omfang der er
UFO, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om, hvor mange sms-beskeder, der er journaliseret i Statsministeriet i de seneste 2 år.
-2-
journaliseret SMS-beskeder mv. fra f.eks. statsministeren. I den forbindelse bemærkes
det, at Statsministeriet foruden journaliseringsreglerne endvidere følger Justitsministe-
riets foreløbige retningslinjer for statslige myndigheders opbevaring af SMS-beskeder
mv. fra juli 2022. Det følger bl.a. af retningslinjernes pkt. 2.1, at for ministre, særlige
rådgivere og departementschefer gælder sådanne særlige forhold omkring deres stilling
og funktion, som begrunder, at der løbende
f.eks. én gang om måneden
bør tages en
lokal kopi af alle arbejdsrelaterede SMS-beskeder mv. Statsministeriet har således en
procedure for sådanne løbende backups af SMS-beskeder mv. Det følger endvidere af
retningslinjernes pkt. 2.2, at bl.a. de nævnte persongruppers arbejdsrelaterede SMS-be-
skeder mv. fortsat bør opbevares efter telefonskifte eller fratrædelse. Statsministeriet har
ligeledes procedurer herfor.
Det anførte indebærer bl.a., at alle de SMS-beskeder, der opbevares i overensstemmelse
med Justitsministeriets foreløbige retningslinjer fra juli 2022, vil være til rådighed med
henblik på udlevering af materiale til undersøgelseskommissioner mv.
Som det fremgår af justitsministerens besvarelse af 22. maj 2024 af spørgsmål nr. 5 fra
Folketingets Udvalg for Forretningsordenen, er Justitsministeriets foreløbige retnings-
linjer fra juli 2022 nu erstattet af opdaterede retningslinjer, som på tilsvarende vis skal
sikre, at arbejdsrelaterede SMS-beskeder mv. vil være tilgængelige for en fremtidig un-
dersøgelses- eller granskningskommission.
For nærmere om arbejdet med Justitsministeriets retningslinjer for statslige myndighe-
ders opbevaring af SMS-beskeder mv. henvises til justitsministerens besvarelse af 22.
maj 2024 af spørgsmål nr. 5 fra Folketingets Udvalg for Forretningsordenen. Der kan
desuden henvises til justitsministerens besvarelse af 22. maj 2024 af spørgsmål nr. 6 fra
Folketingets Udvalg for Forretningsordenen, hvoraf det fremgår bl.a., at SMS-beskeder
på ministres og ansatte i chefstillingers telefoner
uanset om SMS-beskederne er om-
fattet af journaliseringspligten
vil blive opbevaret efter retningslinjerne herom.
Med venlig hilsen
Mette Frederiksen