Udvalget for Forretningsordenen 2023-24
UFO Alm.del
Offentligt
2908737_0001.png
Folketinget
Udvalget for Forretningsordenen
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
20. september 2024
Databeskyttelseskontoret
Katrine
Hjortnæs
Haugegaard
2024-08323
3348481
Besvarelse af spørgsmål nr. 10 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for
Forretningsordenen
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 10 (Alm. del), som Folketingets
Udvalg for Forretningsordenen har stillet til justitsministeren den 21. juni
2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DD).
Peter Hummelgaard
/
Louise Black Mogensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
 UFO, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om statslige myndigheders opbevaring af SMS-beskeder.
2908737_0002.png
Spørgsmål nr. 10
Forretningsordenen:
(Alm.
del)
fra
Folketingets
Udvalg
for
”Det fremgår af Justitsministeriets retningslinjer for statslige
myndigheders opbevaring af SMS-beskeder m.v., at
embedsmænd i chefstillinger, ministre og deres særlige
rådgivere kun »bør« opbevare deres SMS-beskeder i
henholdsvis 10 og 25 år. Under hensyn til myndighedernes
troværdighed og for at kunne forebygge en evt. ny sms-
skandale, som den under Minksagen, mener ministeren så ikke,
at det i stedet generelt burde være således, at disse
embedsmænd, særlige rådgivere og ministre »skal« opbevare
deres SMS-beskeder i den angivne opbevaringsperiode?”
Svar
:
1.
Justitsministeriet kan oplyse, at retningslinjerne for statslige
myndigheders opbevaring af SMS-beskeder mv. retligt set er en vejledning,
der retter sig mod statslige myndigheder, som herefter pålægger ministre og
medarbejdere bl.a. at opbevare arbejdsrelaterede SMS-beskeder mv. på de
pågældendes telefoner. Retningslinjerne bliver i kraft af ministeriers
instruktion bindende for ministre og medarbejdere. Det samme gør sig
gældende for de tidligere gældende foreløbige retningslinjer for statslige
myndigheders opbevaring af SMS-beskeder mv. (udsendt i juli 2022) og
retningslinjerne for statslige myndigheders opbevaring af slettede e-mails
mv. (udsendt i september 2021).
Når retningslinjerne ikke i sig selv er retligt bindende for ministre og
medarbejdere, skyldes det, at det forudsætter lovhjemmel, hvis
Justitsministeriet skal fastsætte retligt bindende regler på tværs af
ministerier, jf. nærmere herom nedenfor, og at regler om f.eks. opbevaring
af SMS-beskeder naturligt må ses som et led i den almindelige
instruktionsbeføjelse i et ansættelsesforhold.
2.
Der har været rejst spørgsmål om brugen af formuleringerne ”skal” og
”bør” i retningslinjernes pkt. 2.1, 2.2 og 2.3.
Af pkt. 2.1 fremgår bl.a. følgende:
”Det er Justitsministeriets vurdering set i lyset af ovenstående
hensyn, at medarbejderes SMS-beskeder mv. skal opbevares i
Side 2/4
 UFO, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om statslige myndigheders opbevaring af SMS-beskeder.
2908737_0003.png
en periode på 5 år eller indtil telefonskift eller fratrædelse, hvis
dette sker før de 5 år.” (understreget her)
Af pkt. 2.2 fremgår bl.a. følgende:
”Længden af den periode, hvor SMS-beskeder mv. tilhørende
chefer mv. skal opbevares, bør fastsættes under hensyntagen til,
at der er tale om ansatte, der varetager en funktion, hvor det ikke
er usandsynligt, at vedkommende afsender eller modtager SMS-
beskeder mv., som vil kunne være relevante for en
undersøgelses- eller granskningskommission. For så vidt angår
ansatte i chefstillinger vurderes det på den baggrund, at den
ansattes SMS-beskeder mv. som udgangspunkt bør opbevares i
mindst 10 år, jf. nedenfor under pkt. 2.4.” (understreget her)
Af pkt. 2.3 fremgår bl.a. følgende:
”For ministre, særlige rådgivere og departementschefer gælder
sådanne helt særlige forhold omkring deres stilling og funktion,
som kan begrunde, at deres SMS-beskeder mv. bør opbevares i
længere tid end 10 år. Justitsministeriet finder derfor, at SMS-
beskeder mv. tilhørende ministre, særlige rådgivere og
departementschefer bør opbevares i mindst 25 år efter
afsendelsen eller modtagelsen.” (understreget her)
I lyset af, at der er tale om en vejledning, havde det været mest naturligt alle
de tre fremhævede steder at skrive ”bør”. I sammenhængen gør det
imidlertid efter Justitsministeriets opfattelse ikke en forskel, om der
anvendes ”bør” eller ”skal”, idet ordene i alle tre tilfælde knytter sig til
Justitsministeriets vurdering af opbevaringsperiodens længde. Som nævnt
er retningslinjerne alene rettet til myndigheder, som generelt må antages
ikke at være i tvivl om den retlige karakter af retningslinjer af denne art. I
det lys vil en ændring af fremhævede ”skal” til ”bør” i pkt. 2.1 efter
Justitsministeriets opfattelse kunne ske ved en eventuel fremtidig ændring
af retningslinjerne.
3.
Mere generelt kan det oplyses, at det følger af almindelige principper for
udarbejdelse af lovforslag, at lovformen som udgangspunkt alene bør
anvendes, hvis man ønsker at fastsætte regler, som skal normere
retsstillingen mellem borgere, virksomheder mv. indbyrdes, pålægge
borgerne, virksomheder mv. pligter over for det offentlige eller tillægge
borgerne, virksomheder mv. rettigheder over for det offentlige, jf. pkt. 1.1 i
Justitsministeriets vejledning nr. 9964 af 23. november 2023 om lovkvalitet.
Side 3/4
 UFO, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om statslige myndigheders opbevaring af SMS-beskeder.
Tilsvarende bør bekendtgørelser som hovedregel alene indeholde regler, der
retter sig mod borgere, virksomheder mv. Regler af tjenstlig karakter, der
alene er bindende for myndigheder, og rent vejledende udtalelser bør i
almindelighed ikke optages i en bekendtgørelse, jf. pkt. 2.1 i
Justitsministeriets vejledning nr. 9594 af 9. juli 2021 om administrative
forskrifter.
Retningslinjerne for statslige myndigheders opbevaring af SMS-beskeder
mv. retter sig ikke mod borgerne, men mod statslige myndigheder.
Justitsministeriet finder det derfor rigtigst ikke at indskrive retningslinjerne
i en lov eller i en bekendtgørelse.
Cirkulærer udstedes oftest af et ministeriums departement og retter sig
typisk mod departementet og dets underliggende myndigheder. Det skyldes,
at en overordnet myndighed kan udstede cirkulærer uden lovhjemmel, hvis
cirkulæret retter sig til en underordnet myndighed. Derimod forudsætter det
lovhjemmel at udstede et cirkulære til en myndighed, der ikke er
underordnet den udstedende myndighed.
Side 4/4