Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
19. december 2023
2023-5398
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 24. november 2023 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sofie Lippert (SF).
Spørgsmål nr. 97:
Vil ministeren oplyse, om der i Danmark, ligesom i Tyskland, ar-
bejdes på at indføre rødkørselskameraer ved kryds med et højt ni-
veau af trafikforseelser? Og vil ministeren redegøre for, om der er
lovgivningsmæssige, økonomiske og praktiske barrierer for at ind-
føre rødkørselskameraer?
Svar:
Der blev i februar 2021 igangsat et arbejde med at planlægge gen-
nemførelsen af et forsøg med rødkørselskameraer i Aarhus. Vejdi-
rektoratet er tovholder på projektet, men med inddragelse af rele-
vante aktører, herunder blandt andet Rigspolitiet og Aarhus Kom-
mune.
Det vil være Vejdirektoratet, som skal stå for driften af det udstyr,
som skal indkøbes i forbindelse med forsøget med rødkørsel. Det
vil dog
–
ligesom tilfældet er med de fastmonterede ATK-standere
(stærekasser)
–
være politiet, som skal stå for bødeadministratio-
nen. Det er derfor afgørende, at Rigspolitiet er med til at fastlægge
kravspecifikationerne til udstyret, idet udstyret skal kunne videre-
sende data til politiets systemer, ligesom at udstyret skal leve op til
en række nærmere kvalitetskrav.
Justitsministeren orienterede den 16. maj 2023 Folketingets Rets-
udvalg om, at Rigspolitiet satte flere it-projekter på pause for at
kunne prioritere de vigtigste. Det betød blandt andet, at politiet
ville udskyde 20 projekter til et senere tidspunkt, når der var kapa-
citet til eksekvering heraf, herunder forsøget med rødkørsel.
Der henvises til
REU Alm. del Bilag 184 Ministerbrev til Folketin-
gets Retsudvalgpdf (ft.dk).