Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
14. december 2023
2023-5300
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 20. november 2023 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DD).
Spørgsmål nr. 90:
Vil ministeren oplyse, om en borger, der er berettiget til individuel
handicapkørsel, vil kunne benytte ordningen om individuel handi-
capkørsel til at poste et brev i den nærmeste postkasse, og hvor
borgeren vil kunne køre frem og tilbage til sit eget hjem med
samme bil?
Svar:
Ja, den pågældende borger vil kunne benytte individuel handicap-
kørsel til at poste et brev i nærmeste postkasse, men eftersom indi-
viduel handicapkørsel indgår som en del af trafikselskabernes al-
mindelige forpligtelse til at udføre offentlig servicetrafik i form af
almindelig rutekørsel, vil en tur til den nærmeste postkasse og
hjem igen udgøre to ture. Der vil således også kunne sidde andre
passagerer i bilen
–
eller minibussen
–
når man kører individuel
handicapkørsel, og derfor kan man heller ikke forvente, at bilen
vender om, og kører den rejsende hjem igen som en del af turen.
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen