Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
16. oktober 2023
2023-4596
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 6. oktober 2023 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Jette Gottlieb (EL).
Spørgsmål nr. 9:
Ifølge artiklen ”Har vi en lokofører?! DSB aflyser alt”, bragt på
Sjællandske Nyheder den 5. oktober, oplyser DSB, at årsagen til af-
lysningen af tog fra Slagelse til lufthavnen skyldes 'mangel på loko-
motivførere'. Men på andre skærme oplyses det, at ”der vil i en pe-
riode på 19 dage ikke køre direkte toge mellem CPH Lufthavn og
Slagelse”. Derefter anvises det, hvilke tog man skal benytte via Kø-
benhavn H., hvorefter det afsluttes med ”Dette skyldes mangel på
materiel”. Kan ministeren oplyse, hvilken begrundelse for aflysning
af direkte tog mellem Slagelse og Københavns Lufthavn der er den
korrekte?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for DSB, der har oplyst følgende, som
jeg kan henholde mig til:
”DSB
skal oplyse, at den korrekte begrundelse for aflysning af de
direkte tog mellem Slagelse og Københavns Lufthavn i perioden fra
2. til 27. oktober (inkl.) er, at der i den pågældende periode var
mangel på lokomotivførere.
DSB arbejder løbende med, at der er tilstrækkeligt mandskab til de
planlagte kørsler, herunder at der uddannes det nødvendige antal
nye lokomotivførere til at dække det fremtidige behov.”
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen