Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
4. december 2023
2023-5241
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 16. november 2023 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nick Zimmermann (DF).
Spørgsmål nr. 83:
Hvordan kan Banedanmarks projektchef for sporjusteringen
skrive, at de har kontrolleret alting og være nået frem til, at Swie-
telsky og Viking Rail har alle kompetencer og certifikater til at løse
opgaven, når Swietelsky ikke må udskrive lokomotivførercertifika-
ter og Viking Rail uretmæssigt har anvendt lokomotivførercertifi-
kater udstedet af tredje part?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Banedanmark, som oplyser føl-
gende, som jeg kan henholde mig til:
”Banedanmark
oplyser, at Banedanmark forholder sig til de krav,
Swietelsky og deres underleverandører skal dokumentere over for
Banedanmark samt kvaliteten i udførslen af de sporjusteringsakti-
viteter, der foregår i trafikale spærringer. Efter hver sporjustering
modtager Banedanmark dokumentation for udført arbejde og må-
leresultater fra sporet til kontrol. Banedanmark fører dertil jævn-
ligt tilsyn med det udførte arbejde. Den udførte sporjustering er
indtil nu foregået som forudsat i kontrakten, ligesom Banedan-
mark har modtaget den nødvendige information fra entreprenøren.
Lokomotivførercertifikaterne relaterer sig til entreprenørens kørsel
uden for spærringen, hvilket er et mellemværende mellem entre-
prenøren og Trafikstyrelsen, som Banedanmark ikke forholder sig
til.”