Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
6. marts 2023
2023-942
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 9. februar 2023 stillet mig følgende
spørgsmål, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 63:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 28/2-22 fra CYLOCK,
Juelsminde samt oplæg fra foretræde 7/2-23 om cyklers standard-
udstyr og foranstaltninger til forebyggelse af cykeltyverier, jf. TRU
alm. del – bilag 11 og 75?
Svar:
Materialet fra Cylock og Cypark om løsninger til at formindske an-
tallet af henstillede cykler berører forskellige problemstillinger.
For så vidt angår selve aflåsningen af cykler er dette reguleret af
færdselslovens § 49, stk. 7. Det følger heraf, at cykler, der henstil-
les, skal holdes aflåst, medmindre henstillingen er ganske kortva-
rig. Det er ikke nærmere fastlagt i færdselsloven, hvor længe en cy-
kel skal være henstillet, før den skal aflåses. Der foreligger heller
ikke et lovkrav om, hvordan cyklen teknisk skal være fremstillet,
for at denne kan anses for at være aflåst i færdselslovens forstand.
Ligeledes stilles der ikke krav til, hvordan og ved hvilken metode
aflåsningen skal foregå ved parkering af cykler på områder omfat-
tet af færdselsloven. Der er således ikke i lovgivningen noget
grundlag for at stille krav til cykellåse, hvorfor forslaget fra Cylock
og Cypark til en specifik funktionalitet for cykellåse ikke i øjeblik-
ket understøttes af lovgivningen.
Problemstillingen vedrørende henstillede cykler er i vidt omfang et
anliggende for de kommunale vejmyndigheder. Selve muligheden
for vejmyndigheder for at fjerne henstillede cykler er allerede i dag
udtrykkeligt reguleret af færdselsloven. De kommunale vejmyndig-
heder har siden 2020 haft udtrykkelig hjemmel i færdselslovens §