Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
27. oktober 2023
2023-4572
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 5. oktober 2023 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Christina Olumeko (ALT).
Spørgsmål nr. 6:
Vil ministeren redegøre for den samfundsøkonomiske værdi for
statslige cykelprojekter, herunder cykelstier, -broer og -tunneller?
Hvis beregningerne ikke findes, bedes ministeren oplyse om og i så
fald, hvornår ministeren agter at sætte dette arbejde i gang.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Vejdirektoratet, som har oplyst
følgende:
”Der findes ikke en samlet opgørelse over den samfundsøkonomi-
ske værdi for statslige cykelprojekter.
Den samfundsøkonomiske gevinst ved et givet cykelprojekt består
primært af sundhedsgevinster, når der cykles mere, men omfatter
også kortere rejsetid og reduceret luftforurening, CO2-udledning
og støj i det omfang, der er overflytning fra biltrafikken. Herudover
bidrager cykelprojekter også ofte til en forbedret trafiksikkerhed,
som resulterer i færre uheld.
En opgørelse af den samfundsøkonomiske værdi af igangværende
cykelprojekter vil kræve, at forventningerne til de trafikale konse-
kvenser af cykelprojektet kan opgøres. Det er kun i hovedstadsom-
rådet, at dette er muligt for så vidt angår fysiske cykelprojekter.
Det skyldes, at de trafikmodeller, der dækker resten af Danmark,
ikke kan regne tilstrækkeligt præcist på cykeltrafikken.”
Jeg har et ønske om, at øge datagrundlaget for fremtidige beslut-
ninger om cykelprojekter, hvilket jeg vil tage op på et kommende
møde i forligskredsen bag Infrastrukturplan 2035.