Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
9. januar 2024
2023-5064
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 16. november 2023 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Niels Flemming Hansen (KF).
Spørgsmål nr. 52:
Vil ministeren redegøre for igangsatte initiativer, der skal mulig-
gøre præ-reservation af offentligt tilgængelige ladestandere til
tunge køretøjer både nationalt og på tværs af EU-landene og andre
initiativer som sikrer at chaufførerne let kan få adgang til ladning,
som passer med kravene for køre- og hviletid?
Svar:
Regeringen og forligskredsen bag infrastrukturplan 2035 har i
starten af november offentliggjort en udrulningsplan for ladeinfra-
struktur til tunge køretøjer langs statsvejnettet. Med udrulnings-
planen udmøntes i alt 683 mio. kr. i 2024-2031 til etablering af 25
ladeparker, der opfylder ambitiøse krav fra EU på området (AFIR).
Jeg har forelagt spørgsmålet for Vejdirektoratet, der har oplyst føl-
gende:
”
Kravene til opstilling af ladeinfrastruktur til tung transport i
AFIR er væsentligt højere, end hvad der forventes at være behov
for. Der vil derfor, ifølge Vejdirektoratets behovsanalyse, ikke være
behov for at foretage reservationer frem mod 2035, da der planlæg-
ges med rigelig kapacitet i parkerne.
Der er ikke noget, der forhindrer de enkelte ladeoperatører eller
mobilitetstjenester i at etablere en reservationsordning, hvis de øn-
sker det. Virksomheden Milence, som er ejet af Daimler Truck,
TRATON gruppen og Volvo gruppen, planlægger at etablere 1.700
ladepladser til tung transport inden 2027 i mindst 15 lande i Eu-
ropa. Milence planlægger at etablere et åbent reservationssystem,
som tredjepart kan integrere til.