Transportudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
25-10-2024
J nr.
2024 - 3078
Akt-id
515816
Svar på TRU alm. del – spm. 478
Transportudvalget har i brev af d. 1. oktober 2024 stillet mig følgende alm. del
spørgsmål 478, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Mai Mercado (K).
Spørgsmål 478
Vil ministeren oplyse, om regeringen i den sociale klimaplan, som Danmark i
EU-regi skal aflevere til EU-Kommissionen, som udmønter midler fra ETS II via
den Sociale Klimafond, har initiativer med – og i så fald hvilke – til fremme af
den grønne omstilling af den tunge vejtransport, som i væsentlig grad kommer til
at bidrage til det nye CO2-kvotesystem for vejtransporten?
Svar
Den sociale klimafonds formål er at yde finansiel støtte til tiltag målrettet sårbare
husholdninger, transportbrugere og mikrovirksomheder, som er væsentligt påvir-
ket af det nye kvotehandelssystem.
For at hjemtage midler fra fonden skal Danmark udarbejde en social klimaplan,
som skal indeholde tiltag, der lever op til fondens formål. Den sociale klimaplan
skal forelægges Europa-Kommissionen senest den 30. juni 2025.
Regeringen er i gang med at udarbejde den sociale klimaplan. Derfor kan der
på nuværende tidspunkt ikke redegøres for konkrete initiativer, som medtages i
planen.
Jeg vil dog gerne benytte lejligheden til at understrege, at grøn omstilling af den
tunge vejtransport spiller en helt central rolle i den danske klimaindsats. Samti-
dig skal omstillingen ske under hensyntagen til de guidende principper fastsat i
klimaloven, herunder særligt princippet om, at dansk erhvervsliv skal udvikles og
ikke afvikles.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2