Transportudvalget 2023-24
TRU Alm.del
Offentligt
2911558_0001.png
Transportudvalget 2023-24
TRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 426
Offentligt
Folketingets Transportudvalg
Christiansborg
20. september 2024
Svar på Transportudvalgets spørgsmål nr. 426 (Alm. del) af 27.
august 2024 stillet efter ønske fra Kenneth Fredslund Petersen
(DD)
Spørgsmål
Vil ministeren med afsæt i transportministerens besvarelse af TRU alm. del
spørgsmål 350, 351 og 352 redegøre for, hvorvidt gebyrtaksten for godskørselstil-
ladelser, og de dertilhørende bekræftede kopier, er i overensstemmelse med Fi-
nansministeriets budgetvejledning?
Svar
Budgetvejledningen indeholder de generelle regler for statsadministrationens di-
sponering over de bevillinger, der er givet på de årlige bevillingslove mv. En bevil-
ling er en bemyndigelse til en minister til i finansåret at afholde udgifter til et angi-
vet formål eller modtage indtægter af en angivet art i overensstemmelse med de
generelle og specielle forudsætninger, hvorunder bevillingen er givet, og i overens-
stemmelse med andre bestemmelser. Bestemmelserne i budgetvejledningen er en
del af de forudsætninger, hvorunder bevillinger anses for givet.
Det er den enkelte ressortministers ansvar at sikre, at bestemmelserne i Budgetvej-
ledning 2021 overholdes inden for den pågældende ministers eget ressortområde.
I henhold til ovenstående er der indhentet følgende svarbidrag fra Transportmini-
steriet:
”Det er Transportministeriets vurdering, at gebyrtaksten for godskørselstilladelser
og bekræftede kopier heraf er fastsat i overensstemmelse med budgetvejlednin-
gens krav om, at der skal være fuld dækning for de omkostninger, som er forbun-
det med det gebyrbelagte område jf. Budgetvejledningens afsnit 2.3.1.
Som det fremgår af svaret på TRU-spørgsmål 351 (alm. del), vil Færdselsstyrelsens
udgifter forbundet med udstedelse af fællesskabstilladelser som udgangspunkt
være højere end i sager, som udelukkende vedrører udstedelse af kopier. Idet sty-
relsen ikke direkte kan opgøre de administrative omkostninger til udstedelse af be-
kræftende kopier, opgøres udgifterne imidlertid ikke adskilt for ny- og fornyelses-
ansøgninger og kopier.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
TRU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 470: MFU spm., om indførelsen af afgifter og gebyr på fællesskabstilladelser er udtryk for, at man fjerner unødvendig administration hos transportbranchen
Side 2 af 2
Denne praksis vurderes at være i overensstemmelse med afsnit 3.3 i Vejledning
om prisfastsættelse:
’Budgetvejledningens
bestemmelse om fastsættelse af gebyrtakster er gældende for gebyrbelagte om-
råder, der potentielt kan bestå af flere nært forbundne gebyrordninger. Ved afgrænsning af et ge-
byrbelagt område, som består af flere gebyrordninger, er det foruden et tæt forbundet formål gebyr-
ordningerne imellem, afgørende, at der er tale om gebyrordninger med ens betalerkreds, eller med
et meget betydeligt overlap i betalerkredsen.’
Det fremgår videre af svaret på TRU-spørgsmål 352 (alm. del), at gebyrerne for
gods- og busvognmandstilladelser finansierer Færdselsstyrelsens samlede omkost-
ninger til alle gebyrpålagte tilladelsesrelaterede arbejdsopgaver, herunder også bor-
gerbetjening, dele af lederlønninger, myndighedssamarbejde og optimering af
sagsbehandlingen på området.
Det bemærkes i den forbindelse, at gebyrer i henhold til afsnit 3.3 og 2.1 i Vejled-
ning om prisfastsættelse skal fastsættes på baggrund af institutionens omkost-
ningsbaserede regnskab, hvori der medregnes både direkte omkostninger og indi-
rekte omkostninger, herunder fællesomkostninger.
Endvidere bemærkes det, at gebyrer anvendes til at finansiere kontrol og tilsyns-
opgaver med en naturlig tilknytning til den gebyrbelagte ydelse, jf. Vejledning om
administrative forskrifter, stk. 2.14.2.”
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister