Transportudvalget 2023-24
TRU Alm.del
Offentligt
2911557_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
27. september 2024
2024-4078
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 22. september 2024 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra MFU Betina Kastbjerg (DD).
Spørgsmål nr. 470:
Er det ministerens opfattelse, at indførelsen af en kilometerafgift,
en forhøjet dieselafgift samt et nyt gebyr på fællesskabstilladelser
er udtryk for, at man fjerner unødvendig administration hos
transportbranchen? Der henvises til artiklen ”Thomas Danielsen
har sat sig et nyt mål: Jeg vil være den minister, der fjerner flest
love og regler” bragt
i Altinget den 19. september 2024.
Svar:
Jeg har som minister sat mig for at luge ud i overimplementering
og unødvendigt bureaukrati, som skiftende regeringer har indført
på transportområdet.
Når det er sagt, skal vi stadigvæk leve op til EU-lovgivningen, og vi
skal stadigvæk vedtage og gennemføre de tiltag, der er nødvendige,
blandt andet for at indfri Danmarks klimamål.
Med hensyn til de tre regelsæt, som spørgeren nævner, skal den
kommende vejafgift netop bidrage til den grønne omstilling og til
at indfri klimamålene. Hvad angår dieselafgiften, er der tale om en
forhøjelse af en eksisterende afgift, som blev besluttet med
Aftale
mellem regeringen og Socialistisk Folkeparti, Det Konservative
Folkeparti, Enhedslisten og Radikale Venstre om: Deludmøntning
af Grøn Fond (15. april 2024).
I samme aftale blev der besluttet en
række kompenserende tiltag, herunder en midlertidig nedsættelse
af den kilometerbaserede vejafgift for lastbiler.
Endelig, for så vidt angår gebyret for fællesskabstilladelser, er der
ikke tale om et nyt gebyr. Derimod genberegner Færdselsstyrelsen
hvert år satsen på det eksisterende gebyr for at sikre fuld omkost-
ningsdækning i overensstemmelse med statens budgetvejledning.
TRU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 470: MFU spm., om indførelsen af afgifter og gebyr på fællesskabstilladelser er udtryk for, at man fjerner unødvendig administration hos transportbranchen
2911557_0002.png
Side 2/2
Jeg henviser i den forbindelse til finansministerens svar på TRU-
spørgsmål 426 (alm. del) (2023-24).
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen