Transportudvalget 2023-24
TRU Alm.del
Offentligt
2779333_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
10. november 2023
2023-4981
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 1. november 2023 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 47:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 1/11-23 fra Trafikalt
Folkeparti, Aalborg om Linjeføringen for 3. Limfjordsforbindelse,
jf. ULØ alm. del - bilag 40?
Svar:
Jeg har fuld respekt for, at man kan være uenig i den brede politi-
ske aftale om linjeføringen af 3. Limfjordsforbindelse. Det er jo
netop et af kardinalpunkterne i et demokrati, at der skal være plads
til uenigheder, som så kan debatteres på et oplyst grundlag.
Jeg kan ikke genkende, at offentligheden ikke skulle være blevet
inddraget i forbindelse med projektet om anlægget af for den 3.
Limfjordsforbindelse.
I henhold til aftalen om en grøn transportpolitik fra januar 2009
færdiggjorde Vejdirektoratet den miljøkonsekvensvurdering, som
daværende Nordjyllands Amt gennemførte i 2005-2006. I 2011
havde Vejdirektoratet en miljøkonsekvensvurdering af projektet i
offentlig høring. I forbindelse med høringen blev der afholdt et
borgermøde. Vejdirektoratet modtog 1.511 høringssvar, som Vejdi-
rektoratet behandlede i et høringsnotat på 130 sider. Høringsnota-
tet er tilgængelig på Vejdirektoratets hjemmeside.
I 2021 havde Vejdirektoratet en opdatering af miljøkonsekvensvur-
deringen af projektet i offentlig høring. I forbindelse med høringen
blev der afholdt et virtuelt borgermøde. Vejdirektoratet modtog
omkring 7.800 høringssvar, som Vejdirektoratet behandlede i et
høringsnotat på 71 sider. Høringsnotatet er ligeledes tilgængelig på
Vejdirektoratets hjemmeside.
TRU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 47: Spm. om kommentar til henvendelsen af 1/11-23 fra Trafikalt Folkeparti, Aalborg om Linjeføringen for 3. Limfjordsforbindelse
2779333_0002.png
Side 2/2
På baggrund af miljøkonsekvensvurderingen i 2011, besluttede et
bredt folketingsflertal i 2014, at en 3. Limfjordsforbindelse skal fø-
res vest om Aalborg via øen Egholm. Med aftalen
Infrastruktur-
plan 2035
af 28. juni 2021 har Folketinget bekræftet denne beslut-
ning, samt at anlægsarbejdet skal igangsættes i 2025.
Jeg er til gengæld helt uenig i, at projektet – også underhenvisning
til ovenstående proces – ikke gennemføres med respekt for demo-
kratiet. Det er netop i overensstemmelse med det repræsentative
demokrati, at et bredt flertal i Folketinget gennemfører det projekt,
de har indgået en politisk aftale om. Derfor ser jeg også frem til at
fremsætte et forslag til anlægslov i denne folketingssamling.
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen