Folketingets Transportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
3. oktober 2024
Besvarelse af spørgsmål 443 alm. del stillet af udvalget den 5. septem-
ber 2024 efter ønske fra Susie Jessen (DD).
Spørgsmål:
Vil ministeren
–
i forlængelse af svar på TRU alm. del spørgsmål 406
–
redegøre for, hvorfor man i Danmark ikke har opstillet særlige nationale
regler i kystnære områder, som man har gjort i Sverige, så færger som ”Ka-
ren Orø” ikke behøver at drukne i bureaukratiske ansøgnings-
og dokumen-
tationsprocesser?
Svar:
Til besvarelse af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra Søfartsstyrelsen,
der har oplyst følgende:
”I Danmark
har vi 53 færgeruter samt mere end 100 turbåde og udflugts-
både. De varier alle i konstruktion og størrelse og transporterer fra ganske
få til flere end 500 passagerer.
Bortset fra passagerfartøjer, som udelukkende sejler i havneområder og
indsøer, er de alle omfattet af passagerskibsdirektivet. I Danmark er det
således valgt ikke at opstille nationale regler for geografisk afgrænsede og
beskyttede farvande. Ved implementeringen af direktivet blev der lagt vægt
på at holde samme sikkerhedsniveau for passagertransport, uanset hvilke
skibe der benyttes.
Reglerne muliggør dog, at der kan gives dispensation og tilladelse til indi-
viduelle løsninger tilpasset konkrete passagerfartøjer på konkrete ruter, for
eksempel anvendelse af nye teknologier eller konstruktioner, såfremt løs-
ningerne er sikkerhedsmæssigt forsvarlige.
Ethvert passagerfartøj skal, inden det tages i drift, have godkendelser af
både konstruktion, udrustning, bemanding mv. Hvis rederiet ønsker at fra-
vige direktivets regler, skal der foretages en risikoanalyse, der viser, at sik-
kerheden er i orden. Det er den normale fremgangsmåde ved dispensationer
og fravigelser af sikkerhedsregler og ville også gælde, hvis der var udstedt
særlige nationale regler for et farvandsområde, som rederiet ønskede at fra-
vige.”
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk