Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
3. oktober 2024
2024-3809
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 5. september stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Christina Olumeko og Sascha Faxe
(ALT).
Spørgsmål nr. 442:
Vil ministeren redegøre for, om lovgivningen angående anvendelse
af partikelfiltre i køretøjer bliver tilstrækkelig håndhævet? Og
hvordan vil ministeren sikre, at køretøjer, der er pålagt at bruge
partikelfiltre, anvender fuldt funktionsdygtige filtre, jf. artiklen »Vi
gik på partikeljagt bag partybusserne
–
professor chokeret over re-
sultatet« bragt af tv2kosmopol.dk, den 3. september 2024?
Svar:
Kontrol og godkendelse af tunge erhvervskøretøjer, herunder par-
tybusser, foregår efter en række regelsæt. Jeg har anmodet Færd-
selsstyrelsen om at beskrive retsområdet. Styrelsen oplyser føl-
gende, som jeg kan henholde mig til:
”Miljøzoner
Reglerne for adgang til miljøzoner henligger under Miljøministe-
riet. I henhold til miljøbeskyttelsesloven skal en bus eller lastbil,
der er drevet af diesel, uanset hvornår den er registeret, have et ef-
fektivt partikelfilter for at få lovlig adgang til de fem miljøzoner i
Danmark.
Et effektivt partikelfilter er defineret i den tekniske miljøzonebe-
kendtgørelse, jf. bekendtgørelse nr. 1066 af 3. august 2023 om krav
til dieseldrevne lastbiler, busser, varebiler og personbiler i kommu-
nalt fastlagte miljøzoner m.v. De beskrevne krav er bl.a., at parti-
kelfilteret reducerer mindst 80 pct. af partikelemissionen, samt at