Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
3. oktober 2024
2024-3735
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 2. september 2024 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikke-medlem af udvalget
(MFU) Preben Bang Henriksen (V).
Spørgsmål nr. 435:
I hvor høj grad kontrollerer Trafikstyrelsen, at flyselskaberne - i til-
fælde af at kunden har vundet efter afgørelse i Trafikstyrelsen - da
rent faktisk betaler kunden det pågældende beløb?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Trafikstyrelsen, som oplyser føl-
gende:
”Trafikstyrelsen er i medfør af luftfartsloven samt delegationsbe-
kendtgørelse, BEK nr. 1549 af 16. december 2013, udpeget som
håndhævende myndighed for så vidt angår flypassagerrettigheds-
forordningen (EF) nr. 261/2004, og styrelsen træffer således afgø-
relser i sager om manglende overholdelse af forordningens regler.
Overholder et selskab ikke den afgørelse, som styrelsen har truffet i
medfør af forordningen samt luftfartsloven, kan selskabet idøm-
mes en bødestraf.
Der er således hjemmel til strafferetligt at idømme luftfartsselska-
ber en bøde, hvis de ikke efterlever styrelsens afgørelse. Styrelsen
har imidlertid ikke den administrative beføjelse at kunne idømme
en bøde. Det er derfor styrelsens faste praksis at politianmelde luft-
fartsselskaber, som ikke efterlever styrelsens afgørelse. Styrelsen
undersøger ikke af egen drift, om et luftfartsselskab efterlever sty-
relsens afgørelse, men opfordrer i stedet passagererne til at kon-
takte styrelsen herom.”
Jeg kan henholde mig til det af Trafikstyrelsen oplyste.