Transportudvalget 2023-24
TRU Alm.del
Offentligt
2906948_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
18. september 2024
2024-3712
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 30. august stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Jens Meilvang (LA).
Spørgsmål nr. 432:
Vil ministeren levere et overslag over omkostningerne og sam-
fundsøkonomien ved at opgradere A15 fra Feldballe til Grenaa til
en 2+1-vej?
Svar:
Vejdirektoratet har gennemført en række miljøkonsekvensvurde-
ringer og forundersøgelser af 2+1 sporede veje, og på baggrund af
disse skønnes anlægsomkostningerne til en 2+1 sporet motortra-
fikvej på hele strækningen mellem Feldballe og Grenaa at ligge på
2,0-2,5 mia. kr. Dette overslag er behæftet med betydelig usikker-
hed, da der ikke er lavet et konkret projekt for strækningen mellem
Feldballe og Grenaa.
I tilknytning hertil er det værd at bemærke, at de mange ejen-
domme og adgangsveje langs rute 15 vil gøre det vanskeligt og dyrt
at etablere en motortrafikvej i det nuværende tracé, og det kan ikke
udelukkes, at det på flere delstrækninger kan være relevant at om-
lægge rute 15. Dertil kommer et ukendt behov for afværgetiltag
som støjafskærmning og faunapassager. Projektet kan sammenlig-
nes med det igangværende anlægsprojekt med en udbygning af
rute 15 mellem Herning og Ringkøbing.
Hvad angår de samfundsøkonomiske effekter, så vurderes disse
umiddelbart at være begrænsede med en forventet intern rente
omkring 1,5 pct. og en negativ nettonutidsværdi. Det skyldes, at de
forventede anlægsomkostninger er høje sammenholdt med de for-
ventede trafikale effekter ved en 2+1 sporet motortrafikvej med 90
km/t, da der i dag ikke vurderes at være kapacitetsproblemer. Om-
vendt kan en højklasset vej på hele rute 15 mellem Aarhus og Gre-
naa gøre det nemmere for virksomheder på Djursland at tiltrække
TRU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 432: Spm. om ministeren vil levere et overslag over omkostningerne og samfundsøkonomien ved at opgradere A15 fra Feldballe til Grenaa til en 2+1-vej
2906948_0002.png
Side 2/2
og fastholde kvalificeret arbejdskraft. Disse overordnede beregnin-
ger er behæftet med stor usikkerhed.
Det bemærkes, at der i Infrastrukturplan 2035 er afsat 405 mio.kr
(FFL-2024) til anlæg af 2-sporede omfartsveje ved byerne Tirstrup
og Trustrup med en samlet længde på ca. 8 km. Midlerne til pro-
jektet er i Infrastrukturplanen afsat fra 2029. Inden da skal Vejdi-
rektoratet gennemføre en miljøkonsekvensvurdering og Folketin-
get skal vedtage en anlægslov.
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen