Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
11. oktober 2024
2024-3713
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 30. august 2024 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Meilvang (LA).
Spørgsmål nr. 429:
Vil ministeren be- eller afkræfte, om det er meningen, at brænd-
stoffet i den grønne indenrigsrute primært skal basere sig på brugt
madolie? Og i så fald vil ministeren da forholde sig til, om det er
smart på den måde at skubbe på efterspørgslen for brugt madolie,
når der er risiko for, at den olie man importerer er ny palmeoile,
som kan være forbundet med klimaskadelig afskovning?
Svar:
Omstillingen af luftfarten kræver modning og udvikling af ny tek-
nologi, og etableringen af en grøn indenrigsrute fra 2025, der føl-
ger af aftalen
Grøn luftfart i Danmark,
er en mulighed for konkret
at skubbe på markedet ved at udbyde tilskud til meromkostningen
ved køb af grønne drivmidler.
Med aftalen er det besluttet, at støttemidlerne skal forholde sig tek-
nologineutralt, således at teknologiudviklingen sker på markedsvil-
kår, og at det vil være de grønneste, mest konkurrencedygtige og
omkostningseffektive grønne teknologier, der vil vinde udbuddet.
Da spørgsmålet angår bæredygtighedskriterier for brændstof, har
jeg indhentet bidrag fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet oplyser følgende om bæ-
redygtighedskriterier for andengenerationsbrændstoffer, som jeg
kan henholde mig til:
”Direktivet
for vedvarende energi (VE-direktivet) fastsætter bære-
dygtighedskriterier for biobrændstoffer. Andengenerations bio-
brændstoffer (2. g) er defineret ved at være baseret på råvarer opli-
stet på VE-direktivets bilag IX, som er karakteriseret ved at være
rest- og affaldsprodukter. Anvendelse af rest- og affaldsprodukter