Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
24. september 2024
2024-3664
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 27. august 2024 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kenneth Fredslund Petersen (DD).
Spørgsmål nr. 427:
Vil ministeren redegøre for, hvad de månedlige undersøgelser af udvik-
lingen på postmarkedet, herunder om markedet sikrer landsdækkende
indsamling og omdeling af breve og pakker til ensartede priser for stan-
dardprodukter, har vist, jf. bekendtgørelsen for postloven §23 stk. 2?
Svar:
Der henvises til vedlagte tre rapporter fra Trafikstyrelsen, som fø-
rer tilsyn med postvirksomhederne og overvåger postmarkedet.
1. rapport vedrører perioden 1. januar
–
31. januar 2024.
2. rapport vedrører perioden 1. februar
–
30. april 2024.
3. rapport vedrører perioden 1. maj
–
31. august 2024.
Sammenfattende kan det oplyses, at Trafikstyrelsens overvågning
af markedet ikke har vist tegn på markedssvigt eller lignende pro-
blemer, jf. 3. rapport. Der er flere virksomheder på markedet med
tilladelse til landsdækkende postbefordring. PostNord Danmark og
dao befordrer såvel breve som pakker, GLS befordrer pakker lands-
dækkende.
Det kan også oplyses, at Trafikstyrelsen modtager færre klager nu,
end styrelsen har set i årene før den seneste ændring af postloven.
Det ses endvidere af 3. rapport, at postvirksomhederne ved forskel-
lige tiltag arbejder på at tilpasse sig den nye konkurrencesituation.
Som led i en ny forretningsstrategi har Post Nord Danmark samlet
en del af sine aktiviteter ved at lægge brevforretningen sammen
med pakkeforretningen. Formålet er, som det nævnes i en presse-
meddelelse fra virksomheden, at blive den bedste på pakkeområ-
det.