Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
11. september 2024
2024-3563
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 22. august 2024 stillet mig føl-
gende spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kenneth Fredslund Petersen
(DD).
Spørgsmål nr. 419:
Vil ministeren redegøre for behovet for at indføre et administrati-
onsgebyr på 50.000 kr. til den kommende virksomhedsordning for
dobbelttrailere? Ministeren bedes i besvarelsen oplyse, hvorfor der
indføres et administrationsgebyr til denne virksomhedsordning,
når der ikke blev indført et tilsvarende til virksomhedsordningen
for modulvogntog.
Svar:
Forsøget med dobbelttrailere har min fulde opbakning, idet det
både er til gavn for klimaet og trængslen samt en fordel for trans-
portbranchen, som kan transportere den samme mængde gods på
færre lastbiler.
Branchen har efterspurgt en virksomhedsordning, som vil mulig-
gøre at virksomheder kan blive koblet direkte op på motorvejsnet-
tet. Derfor er jeg også glad for, at dette bliver en mulighed med lan-
ceringen af en virksomhedsordning, som allerede åbner op for an-
søgninger fra 1. november 2024.
Vejdirektoratet har samlet vurderet, at direktoratets administrati-
onsomkostninger til virksomhedsordningen for dobbelttrailere vil
beløbe sig til 3-4 mio. kr. årligt, under forudsætning af 30-40 an-
søgninger per år. Såfremt administrationsgebyret ikke var en del af
ordningen, ville det være nødvendigt at finde finansiering hertil på
anden vis. Ved at oprette virksomhedsordningen med et admini-
strationsgebyr er det muligt hurtigt at få igangsat virksomhedsord-
ningen, og udrulle dobbelttrailere til en større del af vejnettet.
I forhold til virksomhedsordningen for modulvogntog, så har der
været bevilget midler til virksomhedsordningen, som indbefattede,