Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
18. september 2024
2024-3559
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 21. august 2024 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål nr. 418:
Vil ministeren udarbejde en opgørelse over Transportministeriets
forbrug af Kammeradvokaten, svarende til det overblik som Skatte-
ministeriet har udarbejdet til Folketingets Skatteudvalg, jf. SAU
alm. del - bilag 319?
Svar:
Indledningsvist bemærkes, at det overblik, som Skatteministeriet
har udarbejdet til Folketingets Skatteudvalg, er udarbejdet på bag-
grund af den politiske aftale om Retssikkerhedspakke II
–
"Borge-
ren skal stå stærkere", der blev indgået mellem Venstre, Socialde-
mokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre og
Det Konservative Folkeparti i maj 2016. Det følger af denne aftale,
at Skatteministeriet skal orientere Folketingets Skatteudvalg om
Skatteministeriets årlige udgifter til brug af Kammeradvokaten.
Folketingets Transportudvalg ønsker en tilsvarende opgørelse over
Transportministeriets forbrug af Kammeradvokaten i perioden
2019-2023, og Transportministeriet har derfor indhentet oplysnin-
ger herom fra ministeriets styrelser og opgjort disse for departe-
mentets vedkommende.
Nedenfor følger således en opgørelse over Kammeradvokatens for-
brug for Transportministeriet. Der henvises til tabel 1, der
–
som
det fremgår
–
ikke har samme detaljeringsgrad som Skatteministe-
riets overblik, der som nævnt ovenfor har et specifikt politisk op-
hæng.
Et tilsvarende overblik ville for flere af Transportministeriets sty-
relsers vedkommende forudsætte en manuel gennemgang af faktu-
raer.