Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
10. november 2023
2023-4889
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 26. oktober stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Niels Flemming Hansen (KF).
Spørgsmål nr. 41:
Vil ministeren redegøre for, hvilke konsekvenser en sænkelse af
fartgrænsen til 50 km/t i Storkøbenhavn frem til 2024 ville have
for trafik- og støjniveauet i området?
Svar:
Transportministeriet har ikke beregninger af konsekvenserne ved
generelt at sænke fartgrænsen til 50 km/t i Storkøbenhavn frem til
2024.
Transportministeriet er dog bekendt med, at Artelia Group for Si-
lent City partnerskabet i Gate 21 har gennemført en analyse af kon-
sekvenserne, hvis hastigheden på overordnede kommunale trafik-
veje nedsættes til maks. 50 km/t og på motorveje til maks. 80 km/t
i hovedstadsområdet.
Overordnet viste analysen, at hastighedsnedsættelserne giver et
væsentligt fald i trafikken på motorvejsnettet og flere af de større
kommuneveje, hvor hastigheden sænkes. De modsvarende trafik-
stigninger sker på en lang række af de øvrige kommuneveje. Analy-
sen konkluderer videre, at der som følge af den lavere hastighed vil
være et markant lavere støjniveau langs motorvejene og de større
kommuneveje.
Artelia Group har i forbindelse med analysen også beregnet de
samfundsøkonomiske effekter af hastighedsnedsættelserne, som
viste, at hvis hastigheden sænkes på motorvejene og på større kom-
muneveje giver det et samfundsøkonomisk tab på ca. 71 mia. kr.