TRU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 397: Spm. om ministeren vil redegøre for årsagen til kravet om en akselafstand på 2,8 m mellem første og sidste aksel for 3-akslede sættevogne for at kunne øge det maksimalt tilladte akseltryk fra 24 til 27 ton

Transportudvalget 2023-24
TRU Alm.del
Offentligt

Dato

Sagsbehandler

Mail

Telefon

Dokument

Side

31. oktober 2023

Nanna Søndergaard Olesen

[email protected]

+45 7244 3404

23/13150-12

1/3

Notat vedr. konsekvenserne ved forskel-

lige typer akselafstande som følge af ny

vægt- og dimensionsbekendtgørelse

Transportministeriet har i relation til den ny vægt- og dimensionsbekendtgørelse gældende fra 1. januar

2024, bedt Vejdirektoratet udarbejde et notat om konsekvenserne ved bekendtgørelsens forøgelse af total-

vægten for vogntog, herunder særligt hvorfor denne forøgelse nødvendiggør en akselafstand for 3-akslede

bogier på 2,8 m. i stedet for 2,6 m. som det blev foreslået i Vejdirektoratets præhøringssvar af 12. juni 2023.

Ny vægt- og dimensionsbekendtgørelse

Ifm. den nye vægt- og dimensionsbekendtgørelse har der været politisk tilslutning til at øge totalvægten, hvil-

ket for visse typer vogntog vil medføre, at vægten for påhængskøretøjer i en akselgruppe på tre aksler øges

fra 24.000 kg. til 27.000 kg. Den forøgede totalvægt udfordrer bæreevnen på især bygværker med korte

spænd (mellem 5 og 10 m.), idet disse bygværker ikke kan understøtte et simpelt trippelakseltryk på 27.000

kg. COWI har derfor på vegne af Vejdirektoratet undersøgt de nødvendige akselafstande for at kunne imø-

dekomme den øgede totalvægt.

Resultaterne viste, at det er muligt at opnå 27.000 kg med akselafstande på 1,4 m. og 1,4 m. mellem de tre

aksler (fig. 1), men også ved akselafstande på henholdsvis 1,3 m og 1,5 m. (fig. 2). På de spændvidder, hvor

det er kritisk, er resultatet ens for de to variationer.

Figur 1

Figur 2

På baggrund af disse resultater foreslog Vejdirektoratet følgende tekst til §16 vedr. køretøjets akseltryk:

”På

et påhængskøretøj må det største samlede akseltryk i en akselgruppe på tre aksler ikke overstige

27.000 kg. Akseltrykket må dog ikke overstige:

1) 24.000 kg, hvis afstanden mellem første og sidste aksel i akselgruppen er under 2,8 m og hvis blot

en af de indbyrdes akselafstande er under 1,3 m, dog …..””

Vejdirektoratets forslag er indsat for at sikre tilstrækkelig bæreevne på vejnettets eksisterende bygværker.

Vejdirektoratet

Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal

1577 København V

Telefon +45 7244 3333

[email protected]

vejdirektoratet.dk

SE 60729018

EAN 5798000893450

TRU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 397: Spm. om ministeren vil redegøre for årsagen til kravet om en akselafstand på 2,8 m mellem første og sidste aksel for 3-akslede sættevogne for at kunne øge det maksimalt tilladte akseltryk fra 24 til 27 ton

Bygværkers bæreevne

Et bygværks bæreevne er et udtryk for, hvor meget belastning bygværket kan tilføres, uden at der sker

skade på de bærende konstruktionselementer. For små bygværker er det især køretøjers akseltryk og den

indbyrdes afstand mellem akslerne, der har betydning for, hvilken belastning der påføres bygværket. Et køre-

tøj med lang akselafstand vil generere en mindre belastning, idet vægten fordeles over større længde. Jo

længere akselafstand, des mindre vil den resulterende belastning være for bygværket.

Samme totalvægt kan derved belaste bygværker forskelligt alt efter akselafstanden. Forøgelsen af totalvæg-

ten ifm. den nye vægt- og dimensionsbekendtgørelse nødvendiggør en forøgelse af akselafstanden til min.

2,8 m. for at sikre, at vejnettets bygværker ikke påføres for meget vægt på én gang.

Påføres broer for meget vægt på for lille længde, overskrides bæreevnen, og der opstår skader på de bæ-

rende konstruktionselementer. Skader kan komme til udtryk på to forskellige måder:

Kollaps -

bygværket vil kollapse direkte ved en overbelastning og derpå kræve en udskiftning

Revner –

skaderne vil komme til udtryk i form af revner enten som følge af overbelastning eller som

udmattelsesrevner (træthedsbrud). Over tid vil revner have essentiel betydning for broens funktion

og kræve vedligeholdelsesreparationer samt evt. nedklassificering for at sikre imod evt. sammen-

styrtning.

Omfang

Vejdirektoratet har på baggrund af ministerens henvendelse bedt COWI udarbejde et overslag over, hvor

stor en mængde bygværker, der vil blive udfordret som følge af bekendtgørelsens forøgelse af totalvægten

uden samtidig forøgelse af akselafstandene.

COWI har fundet, at det er broer med spændvidder mellem 5 og 10 m., der vil blive udfordret af totalvægtfor-

øgelsen. Spændvidde refererer til afstanden mellem understøtninger på bygværkerne. Det er derfor alene

broer indenfor disse spændvidder, der er blevet undersøgt.

Det er registreringer i Vejdirektoratets broforvaltningssystem Danbro, der er blevet anvendt som datagrund-

lag for COWIs undersøgelse. Dette materiale er dog ikke fyldestgørende, da en del oplysninger ikke er til-

gængelige i systemet. Samtidig vides det, at ikke alle kommunernes broer er registreret i Danbro, samt at ca.

40 kommuner ikke anvender Danbro. Skønsmæssigt er det antaget, at ca. 60 pct. af kommunernes broer er

registreret. Udtrækket fra Danbro justeres derfor med en faktor 1,67 fsva. de kommunale broer.

På baggrund af de tilgængelige data har COWI fundet følgende antal broer, der vil skulle undersøges nær-

mere/nedskiltes som følge af bekendtgørelsens totalvægtsforøgelse:

Tabel 1: Oversigt over registrerede broer på vejnettet, hvor bæreevnen er enten ukendt eller utilstrækkelig

Brotype

Broer hvor bæreevnen er ukendt med

spændvidde ≥ 5 m og ≤ 10 m

Broer hvor hverken bæreevne eller

spændvidde er oplyst

Broer med utilstrækkelig bæreevne og

spændvidde ≥ 5 m og ≤ 10 m

Vejdirektoratet

Banedanmark

132

Kommuner

761

727

261

Total

903

730

272

Total

Justeret total

146

1.749

2.920

1.905

3.076

Af de 1.905 broer antages det, at omkring 1/3 ved bæreevneberegninger vil have tilstrækkelig bæreevne til

bekendtgørelsens totalvægtforøgelse. Det vil dog ikke være muligt at udarbejde disse bæreevneberegninger

inden bekendtgørelsens ikrafttrædelse 1. januar 2024, da beregningerne baserer sig på konkrete målinger

på hver enkelt bro efterfulgt af et større beregningsarbejde.

Konsekvens

Såfremt Vejdirektoratets foreslåede ændring om en samlet akselafstand på minimum 2,8 m. fremfor 2,6 m.

ikke indføres i den ny vægt- og dimensionsbekendtgørelse, vil det være nødvendigt at nedskilte mere end

3.000 broer på det danske vejnet, som følge af manglende bæreevne.

I den nuværende skiltningsbekendtgørelse findes der imidlertid ikke skilte til netop dette scenarie. I udgangs-

punktet vil det derfor være et totalvægtsforbud, der vil skulle skiltes med for at sikre mod potentielle sam-

menstyrtninger. Det vil dog ikke være muligt at få produceret og opsat disse skilte, inden bekendtgørelsens

ikrafttrædelse 1. januar 2024.

Opsætningen af skilte estimeres til omkring 35.000 kr. pr. bro, mens bæreevneberegninger estimeres til om-

kring 50.000 kr. pr. bro. For de broer, hvor man på nuværende tidspunkt ikke kender bæreevnen (omkring

2.630 broer), vil bæreevneberegningerne skulle indledes med en række opmålinger samt indledende under-

søgelser af geometri og armering, hvilket estimeres til yderligere 50.000 kr. pr. bro.

Foruden ovenstående forventes skiltningen at medføre en række administrative omkostninger i form af vej-

man-opdateringer, nye grænsedragningsaftaler m.m. Disse omkostninger forventes ikke at overstige 1 mio.

kr.

Som mulige alternativer til nedskiltningen kan nævnes udskiftning eller forstærkning af de berørte bygvær-

ker. Udskiftning er tidligere estimeret til omkring 20 mio. pr. bygværk, mens forstærkninger forventes at

kunne gennemføres for omkring 5 mio. pr. bygværk. Begge muligheder vil dog kræve nærmere analyse, og

er således ikke være en mulighed inden bekendtgørelsens ikrafttrædelse 1. januar 2024.

Opsummering

En samlet akselafstand på minimum 2,8 m. er derfor essentiel for at kunne overholde bekendtgørelsesæn-

dringen om øget totalvægt samt den ønskede ikrafttrædelse 1. januar 2024. Kravet om en akselafstand på

2,8 m. kan potentielt være en overgangsløsning, indtil der er opsat de nødvendige totalvægtsforbudsskilte på

de berørte 3.076 broer. På sigt ville kravet kunne ændres til 2,6 m. når de nødvendige beregninger på de

berørte bygværker er udført og opsat evt. skilte/udført forstærkning.

Bibeholdelsen af den nuværende formulering med en akselafstand på 2,6 m. vil medføre en væsentlig be-

grænsning af vejnettet, idet omkring 3.076 bygværker vil skulle nedskiltes grundet manglende bæreevne.

Omkostningerne forbundet med omkørselsruter til transportørerne kendes ikke.

Afslutningsvis skal det pointeres, at kravet om en akselafstand på 2,8 m. kun gør sig gældende, såfremt ak-

seltrykket overstiger 24.000 kg. Er påhængsvognen ikke fuldt lastet, er det således ikke et problem med en

akselafstand på 2,6 m.