Transportudvalget 2023-24
TRU Alm.del
Offentligt
2898578_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
27. august 2024
2024-3146
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 8. juli 2024 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 391:
Vil ministeren kommentere det fremsendte materiale fra Vejstøjs-
gruppen i Vejle, herunder om de 3 meter høje glasvægge, der blev
opsat i forbindelse med udvidelsen af E 45 til 6 spor, hvis formål er
at sløre udsigten fra broen og dermed risikoen for uheld, anses som
støjværn i henhold til Vejdirektoratets oversigter, jf. TRU alm. del
bilag 285?
Svar:
Vejstøjgruppen i Vejle ytrer i det fremsendte materiale en forun-
dring over, at Vejle ikke indgår som et sted, hvor Vejdirektoratet i
Støjhandlingsplanen 2024-29 har planer om at gennemføre støjre-
duktion, selvom der er afsat 3 milliarder kroner til støjbekæmpelse
i aftale om Infrastrukturplan 2035.
I henhold til aftale om Infrastrukturplan 2035 skal puljen til be-
kæmpelse af støj ”primært gå til
støjskærme i særligt støjbelastede
områder langs statsvejene”. Principperne for støjbekæmpelsen
langs de eksisterende statsveje vil være at prioritere indsatsen der,
hvor der opnås størst støjmæssig effekt per investeret krone.
Processen for udmøntning af midler fra støjpuljen er primært
møntet på opsætning af nye støjskærme langs statsvejene eller er-
statte ineffektive, gamle støjskærme. Herudover er der også fokus
på samarbejde med kommunerne, støjisolering og lokale skærme
samt udviklings- og demonstrationsprojekter. Der er fokus på lø-
bende at kunne tilvejebringe et beslutningsgrundlag til støjskærme
langs statens veje. Det betyder, at der hvert år vil blive indstillet
støjskærmprojekter til politisk beslutning. Samtidig indstiller Vej-
direktoratet, hvilke nye særligt støjbelastede områder, der skal un-
dersøges. Særligt støjbelastede boligområder er defineret som sam-
lede boligbebyggelser, hvor der indgår mindst 5 boliger, der er
TRU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 391: Spm. om ministeren vil kommentere det fremsendte materiale fra Vejstøjsgruppen i Vejle, herunder om de 3 meter høje glasvægge, der blev opsat i forbindelse med udvidelsen af E 45 til 6 spor, hvis formål er at sløre udsigten fra broen og dermed risikoen for uheld, anses som støjværn i henhold til Vejdirektoratets oversigter
2898578_0002.png
Side 2/3
belastet over 63 dB, samt mindst én bolig der er belastet med mere
end 65 dB.
Vejdirektoratet er opmærksom på, at der især er mange boligområ-
der og bysamfund tæt på motorveje, der bliver belastet med høje
støjniveauer. I støjhandlingsplanen 2024-2029 er der udpeget ca.
400 særligt støjbelastede boligområder langs statens veje på bag-
grund af en screening af den opdaterede støjkortlægning. Ud af de
400 områder er der registreret ca. 140 områder, hvor det vurderes,
at der er potentiale for forbedring af forholdene ved hjælp af nye
støjskærme. Heraf er 4 af områderne beliggende i Vejle. Alle 4 om-
råder indgår i de videre prioriteringer af eventuelt fremtidige mid-
ler om støjafskærmning på lige fod med andre tilsvarende boligom-
råder i landet.
Det er endnu ikke planlagt, hvornår områderne i Vejle skal under-
søges nærmere. Et af områderne er omfattet af forundersøgelsen af
udbygningsmulighederne af E45 ved Vejlefjordbroen.
Det er ikke fastlagt, i hvilken rækkefølge de kommende støj-
skærmsprojekter vil indgå. Det ville kræve, at der sættes præcise tal
på omkostninger og støjreduktion for at få det samlede overblik
over mulige rækkefølger af initiativerne på støjområdet. Dette vil
kræve, at alle projekterne ville skulle undersøges konkret. Vejdi-
rektoratet arbejder på at kategorisere de ca. 140 områder, hvor der
vurderes at være potentiale for støjafskærmning, og hvor de største
støjreduktioner kan ske, for løbende at systematisere og forbedre
grundlaget for prioriteringen af støjprojekter. Vejdirektoratet for-
venter at præsentere en rangordning af mulige støjskærmsprojek-
ter i 2025.
Det nævnes i materialet fra vejstøjgruppen, at Vejle Kommune er i
toppen over støjplagede kommuner vest for Storebælt, i forholdt til
antallet af støjbelastede boliger. Vejdirektoratet bemærker, at det
ikke udelukkende er det konkrete antal af støjbelastede boliger, der
er bestemmende for, hvilke områder der udvælges til støjskærms-
projekter i støjpuljen.
Ved vurdering af potentialet for støjafskærmning anvendes blandt
andet støjbelastningstallet (SBT), som er et udtryk for et områdes
samlede støjgene. Støjbelastningstallet er sammensat sådan, at et
område med mange mindre støjbelastede boliger kan være udsat
for samme samlede gene (opgjort som støjbelastningstal) som et
område med få, men stærkt støjbelastede boliger. Derudover er en
væsentlig parameter det skønnede behov for støjafskærmning for
TRU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 391: Spm. om ministeren vil kommentere det fremsendte materiale fra Vejstøjsgruppen i Vejle, herunder om de 3 meter høje glasvægge, der blev opsat i forbindelse med udvidelsen af E 45 til 6 spor, hvis formål er at sløre udsigten fra broen og dermed risikoen for uheld, anses som støjværn i henhold til Vejdirektoratets oversigter
2898578_0003.png
Side 3/3
at få en tilstrækkelig støjdæmpning, dvs. skønnede dimensioner
(længder og højder) af støjskærme.
Vejdirektoratet har i 2023 afsluttet forundersøgelsen af udbyg-
ningsmulighederne af E45 ved Vejlefjordbroen. Denne undersø-
gelse omfatter strækningen mellem Vejle C og motorvejskryds
Vejle. I forundersøgelsen er det for alle udbygningsforslag forud-
sat, at der opsættes 9 meter høje støjskærme langs motorvejen
mellem Sønderdalen i syd til Horsensvej i nord. Dette kombineres
med montering af 3,5 m høje støjskærme på broen.
Vejdirektoratet har slutteligt oplyst, at de 2 meter høje transpa-
rente skærme, der blev opsat i forbindelse med udvidelsen af E45
til 6 spor, anses som både vind- og støjskærme. I anlægsloven var
det forudsat, at Vejlefjordbroen skulle forsynes med en 2 m høj,
transparent vind- og støjskærm i begge sider og i broens fulde
længde. Skærmens funktion har været at reducere vindens påvirk-
ning af lette køretøjer på broen samt reducere støjen mod fjorden
og Vejle by.
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen