Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
13. august 2024
2024-3062
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 1. juli 2024 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Stinus Lindgreen (RV).
Spørgsmål nr. 376:
Vil ministeren oplyse, hvad det vil koste at få foretaget en miljø-
konsekvensvurdering af projektet
”Delvis nedrivning af Bispeeng-
buen”, som er en del af aftale om infrastrukturplan 2035, hvor føl-
gende ville omfattet: - konklusioner fra Vejdirektoratets og kom-
munernes forundersøgelser, hvor de politiske beslutninger i kom-
munerne er taget til efterretning - at det er den sydlige vejbro, der
nedrives, jf. kommunernes beslutninger, da denne kun er 10 meter
fra borgernes soveværelser, og dermed giver bedst trafikafvikling,
bedste lysforhold og desuden er delvist oven på Ladegårdsåens for-
løb - at Kronprinsesse Sofies Vej, som allerede er ensrettet, lukkes
for biltrafik, jf. det i kommunerne godkendte projektforslag, da
dette vil gøre det muligt at åbne et stræk af åen som skybruds- og
klimatilpasningsprojekt på ca. én kilometer, svarende til 40 pct. af
den historiske Ladegårds Å?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Vejdirektoratet, der oplyser føl-
gende:
”Vejdirektoratet har vurderet omfanget for gennemførsel af en mil-
jøkonsekvensvurdering af projektet ”Delvis nedrivning af Bispe-
engbuen” for
en løsning, som indeholder en nedrivning af den syd-
lige vejbro kombineret med en lukning af Kronprinsesse Sofies Vej.
Vurderingen er baseret på Vejdirektoratets mangeårige erfaringer
med udarbejdelse af miljøkonsekvensvurderinger.
I Vejdirektoratets vurdering er det forudsat, at miljøkonsekvens-
vurderingen alene omfatter nedrivningen af den sydlige bro og
etablering af to kørespor i hver retning på den nordlige bro inkl. re-
novering af nordlig bro, tilpasning af tilstødende kryds og opsæt-