Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
26. august 2024
2024-3063
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 27. juni 2024 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Jette Gottlieb (EL).
Spørgsmål nr. 372:
Vil ministeren oplyse, hvorledes udledningen fra kilderne kontrol-
leres, og hvad målinger over tid viser?
Svar:
Hvis der med spørgsmålet spørges ind til samtlige udledninger til
vandområderne omkring København, må jeg henvise spørgeren til
at stille sit spørgsmål til miljøministeren.
I forhold til anlægget af Lynetteholm har jeg indhentet en udtalelse
fra Udviklingsselskabet By & Havn I/S, som oplyser:
”Lynetteholm
har tilknyttet et miljøovervågningsprogram, der er
planlagt til at vare i cirka 30 år, indtil Lynetteholm er fyldt helt op
med jord, som nyttiggøres. Programmet har en række målestatio-
ner på havbunden og overvåger flere parametre som dyr, planter
og vandkvalitet.
Der afrapporteres løbende til myndighederne, så det sikres, at Ly-
netteholm overholder de opstillede miljøkrav. Både når det gælder
arbejdet med at udføre gravearbejde på havbunden i forbindelse
med etableringen af perimeterdæmningen (anlægsfasen) og nyttig-
gøre overskudsjord i Lynetteholm (driftsfasen).
Der gennemføres overvågning i både anlægs- og driftsfasen af føl-
gende elementer:
•
•
•
•
•
Bundfauna
Iltmålinger
Muslinger
Bundflora
Videotransekter